20.2 december 2000 Helligt rum i ramessidiske privatgrave    Jan Assmann Minoere i Nildeltaet    Tine Bagh Wenamons jammerlige oplevelser    Annette Lerstrup "Korset har sejret"    Paul John Frandsen Nyt fra Athen    Lise Manniche Oliven    Lise Manniche Det store Inaros-epos    Kim Ryholt Symposium    Lise Manniche Resuméer Forsideillustration: Akhenaton løfter en olivengren mod solskiven. Relief fra Aton-templet i el-Amarna. Foto: Elin Rand Nielsen.

Redaktionelt Resuméer English Abstracts Om forfatterne Boganmeldelser Siden sidst
Bagsideillustration:  Kopi af freskofragment fra Tell el-Daba'a med tyrespringer på baggrund af en labyrint. Fra W.V. Davies & L. Schofield, Egypt, the Aegean and the Levant, London 1995.

Redaktionelt

Man kunne måske undertiden fristes til at spørge om hvad der er Papyrus’ redaktionelle linie? Omkring en måneds tid før deadline opstår spørgsmålet om der nu er stof nok til næste nummer? Har man igen været lidt sent ude for at bestille artikler? Passer artiklerne til hinanden i niveau og indhold? Ja, der er mange ting at tage i betragtning. Under alle omstændigheder lægger vi vægt på at artiklerne er af høj faglig karat samtidig med at de skal være umiddelbart forståelige. De to ting følges ikke altid ad! Fodnoterne er til dem, der har lyst til at gå dybere i emnerne, og de bør ikke afskrække nogen.

I dette nummer har vi ingen mangel på stof. Vi har trykt nogle af siderne med mindre typer for at få plads til det hele og ikke sprænge budgettet med ekstra omfang. Det gennemgående tema opstod næsten helt af sig selv efter redaktørens kontakt med, hvad der i faglitteraturen lidt vagt kaldes "det ægæiske område" i den forløbne sommer. Derudaf sprang de to korte bidrag om den ægyptiske samling i Athen og oliven i Ægypten. 

Annette Lerstrup havde i adskillige måneder siddet og puslet med en oversættelse af Wenamons jammerlige historie, der handler om en frustreret ægypters involvering i mellemøstligt bureaukrati. Paul John Frandsen stod parat med et bidrag om nogle andre fremmede, nemlig de kristne og deres indvirkning på øen Philæ ved Ægyptens sydlige grænse. Det var derfor nærliggende at bede Tine Bagh om at runde diskussionen om de fremmede af med et indlæg om minoerne i Ægypten, et emne, som hun er særdeles bekendt med gennem flere års deltagelse i udgravningerne i Tell el- Dabaa i Deltaet.

Jan Assmann har tidligere beredvilligt stillet et foredragsmanuskript til rådighed for Papyrus. Da redaktøren i sommer oplevede hans forelæsning om rumfordelingen i ramessidiske privatgrave, der dannede indledning til et symposium om thebanske grave, var det nærliggende at prøve igen, og forfatteren indvilligede i at overdrage sit rå manuskript. Her fremsætter han nogle grundlæggende tanker om de ægyptiske graves funktion, således som det kan aflæses i gravenes arkitektur og udsmykning, med særligt henblik på de radikale ændringer, der foregik i den thebanske nekropol efter Amarna-episoden.

Kim Ryholt fortsætter sin inspirerende afdækning af fragmenterne i Carsten Niebuhr Instituttets papyrussamling, og Annette Kjølby har midt i sin barselsorlov (til lykke!) fundet tid til at redigere endnu en udgave af Siden Sidst med nyt fra ind- og udland.

Da forrige nummer af Papyrus blev udsendt sammen med mødekalender og rejsebrochure gik der ikke meget mere end en uge, før to af de tre annoncerede rejser var fuldtegnede. Turen med hovedvægt på Luxor blev afviklet i 14 dage omkring efterårsferien. Vi så mange af de sædvanlige (og altid betagende) seværdigheder, men som altid bestræber man sig som rejseleder på at finde på noget nyt. At have DÆS-medlemmer med i Ægypten er som at give en flok børn et tur-pas til Tivoli. Det hele skal bare prøves! 

Vi besøgte Horemhebs grav i Sakkara og den rigt udsmykkede mastaba tilhørende brødrene Niankhkhnum og Khnumhotep. Luxors vestbred støvsugede vi for tilgængelige privatgrave, og vi kom op på den 3. terrasse i Hatshepsuts tempel i Deir el-Bahari, der er smukt restaureret af ægypterne og polakkerne i forening. Fotografering var dog forbudt, og mange led tydeligvis af alvorlige abstinenssymptomer… 

I Kongernes Dal blev vi orienteret af Nick Reeves om de igangværende udgravninger, der i denne sæson involverer en omlægning af den mest befærdede "vej" i dalen for at muliggøre den videre søgen efter Nefertites grav under vejen, hvor tusinder af turister vandrer igennem hver dag. I el-Kab mellem Luxor og Aswan så vi fire privatgrave, og bag den store dæmning havde vi en uforglemmelig stund ganske alene ved de genopbyggede templer bl. a. fra Kalabsha og Beit el-Wali.
LM

^ Op

Resuméer

Jan Assmnann, Helligt rum i ramessidiske privatgrave
Denne artikel (en redigeret version af et indlæg præsenteret på British Museum juli 2000) er resultatet af mere end 20 års samarbejde med kolleger i Heidelberg om de ramessidiske grave og deres mysterier.Forfatteren mener at graven har fire funktioner: 1) en "hemmelighedsfunktion", 2) en mindefunktion 3) en kultfunktion og 4) en tempelfunktion - at være bindeled mellem denne verden og den næste. 
Efter Amarma-perioden blev det hellige rum omdefineret så arkitekturen afspejlede gravens ændrede rolle, idet den fremhævede gravens tempelfunktion og således gjorde det muligt for gravens ejer at være nærmere guderne. 

Tine Bagh, Minoere i Nildeltaet
Forfatteren fremlægger forskellige fund af fremmed oprindelse eller inspireret af fremmede. Særlig interessante er de tidlig 18^. dynasti vægmalerier fra Tell el-Dabaa som øjensynligt blev malet af minoere i Ægypten, der brugte deres indfødte male-teknik og motiver. Deres eksistens antyder muligheden af Minoisk indflydelse på hof-niveau.

Annette Lerstrup, Wenamons jammerlige oplevelser
En oversættelse, illustreret af Sussi Bech, af en ægyptisk handelsmands oplevelser i det fremmede.

Paul John Frandsen, "Korset har sejret".  Philæ mellem hedenskab og kristendom.
Øerne Philæ og Biga i 1. katarakt spillede en central rolle i ægypternes religiøse liv, idet de var knyttet til henholdsvis Isis og Osiris. Forfatteren fremlægger nogle mindre kendte sider af kulten i området omkring. Re i skikkelse af en falk og indførelsen kristendommen. Af særlig interesse for sidstnævnte er et koptisk manuskript i British Museum med en øjnevidneberetning af en af de tidlige biskopper i Aswan, Macedonius (5. årh. e.Kr.),  om de sidste riter der blev udført i falkens ære og med en beskrivelse af  den interessekonflikt der opstod. Maximius (452 e.Kr.). beskriver en 100-års fredsaftale mellem lokale stammer og de kristne romere, som tillod den gamle hedenske kult på Philæ fortsætte. Til slut blev dog også  Isis' tempel omdannet til kirke.

Lise Manniche Nyt fra Athen
I Nationalmuseet i Athen findes der to store rum med ægyptiske antikviteter, hvoraf mange er af fornem kvalitet. Størstedelen kommer fra to privatsamlinger, der blev givet til museet i 1880 og 1904. Mange af genstandene mangler stadig at blive publiceret.

Lise Manniche, Oliven
Forfatteren samler kilderne til olivendyrkning i oldtidens Ægypten og sammenholder dem med samtidige kilder fra det ægæiske område.

Kim Ryholt, Det store Inaros-epos
Den originale papyrus, der kan være forlægget for alle andre, er tilsyneladende identificeret blandt Carlsberg papyriene i Carsten Niebuhr Instituttet.

^ Op

English Abstracts

Jan Assmnann, ‘Sacred space in Ramesside private tombs at Thebes’
This article (an edited version of a paper given at the British Museum July 2000) is the result of 20 years’ discourse on the mysteries of Ramesside tombs with colleagues at the University of Heidelberg. The author describes the tomb as serving four purposes including 1) a secrecy function, 2) a memory function, 3) a cult function and 4) a temple function. After the Amarna period sacred space was redefined to demonstrate architecturally a changed attitude to the role of the tomb, emphasizing its temple function and thus enabling the tomb owner to be closer to the gods.

Tine Bagh, ‘Minoans in the Nile Delta’
The author presents a number of categories of finds of foreign origin or inspiration. Of prime interest are the early 18^th dynasty frescoes from Tell el-Dabaa which were apparently made by Minoans in Egypt, using their native painting techniques. and motifs. Their existence suggests the possibility of Minoan influence at court level,.

Annette Lerstrup, ‘The misfortunes of Wenamun’
A translation, illustrated by Sussi Bech, of the experiences abroad of an Egyptian merchant.

Paul John Frandsen, "The cross is victorious." Philæ between paganism and Christianity’
The islands of Philæ and Biga near the 1^st cataract played a crucial part in the religious life of the Egyptians, being imbued with the presence of Isis and Osiris respectively. The author presents some less well known aspects of the cult in the area, including that of Re in the guise of a falcon and the introduction of Christianity. Of particular interest to the latter is a Coptic manuscript in the British Museum with a record by one of the early bishops at Aswan, Macedonius (AD 5^th century), who actually witnessed the surviving rites carried out in honour of the falcon. and described the ensuing conflict of interests. Maximius (AD 452). describes a 100 year peace treaty between local tribes on the one hand and the Christian Romans on the other which allowed the old pagan cult on Philæ to continue. In the end, however, even the temple of Isis was transformed into a church.

Lise Manniche ‘News from Athens’
In the National Museum in Athens two large rooms contain antiquities from Egypt, many of which are of superb quality. The majority stems from two private collections, donated to the museum in 1880 and 1904. Many of the objects await scholarly publication.

Lise Manniche, ‘Olives’
The author outlines the evidence for the cultivation of olives in ancient Egypt and relates it to contemporary evidence from the Aegean.

Kim Ryholt, ‘The great Inaros epic’
The original papyrus scroll of which all known versions may be a copy appears now to have been identified among the Carlsberg papyri at the Carsten Niebuhr Institute.

^ Op

Om forfatterne

Jan Assmann er professor ved universitetet i Heidelberg og har i mange år arbejdet i den thebanske nekropol.
Tine Bagh, cand. phil., PhD, er amanuensis ved CNI og har i flere år deltaget i de østrigske udgravninger i Tell el-Dabaa.
Paul John Frandsen, mag. art., er lektor ved CNI.
Torben Holm Rasmussen, mag. art., er foredragholder og rejsekonsulent.
Annette Lerstrup, cand. phil., er freelance ægyptolog.
Annette Kjølby er specialestuderende i nærorientalsk arkæologi ved CNI..
Lise Manniche, mag. art., PhD, er ekstern lektor ved CNI, forfatter, foredragsholder og rejseleder.
Kim Ryholt, cand. phil., PhD, er adjunkt ved CNI.
Josephine Schnohr er cand. mag. i forhistorisk arkæologi.

^ Op

Boganmeldelser

Ancient Egyptian Medicine ved John F. Nunn. Udgivet af British Museum Press, 1996. 240 sider, ill., pris £ 14.99.

Lægekunsten i oldtidens Ægypten har optaget mange ægyptologer, og der findes talrige artikler om diverse aspekter af emnet. Men for første gang findes der nu et samlet værk skrevet af en forsker med en medicinsk baggrund. Nunns lægelige kundskab kombineret med en livslang interesse for ægyptologi har tydeligt præget bogen og dens faglige topkvalitet - både ægyptologer og læger kan lære noget nyt her.

Nunn har taget udgangspunkt i de tilgængelige kilder om ægyptisk medicin og forsøgt at samle trådene i dette omfattende emne. Det lykkes vældigt godt for ham. Resultatet er en overskuelig og lettilgængelig bog, der giver læseren en grundig gennemgang af de væsentlige områder indenfor ægyptisk medicin. Der, hvor kildematerialet er utilstrækkeligt, kan Nunn trække på sin lægelige ekspertise og skabe en sammenhæng i vores viden om den oldægyptiske lægekunst.

Bogen indledes med et kapitel om landet Ægypten, geografi, klima og fauna. Alle elementer med en afgørende betydning for befolkningens livsvilkår, levestandard og dermed fysiske velfærd. Den frugtbare natur og varierede fauna gav ikke blot ægypterne gode muligheder for at holde sulten fra døren. Her havde man simpelthen et helt apotek af planter og mineraler til brug ved helbredelse.

Mange af disse kundskaber er overleveret i de medicinske papyri. Nunn gennemgår de mest berømte og velbevarede af dem én for én, både fundhistorien og det faglige indhold.

Lægestanden er ligeledes kendt fra de skriftlige kilder. Her gives et indblik i erhvervet, uddannelsen, de ægyptiske titler og det lægelige hierarki. Samtidigt inddrager Nunn de mennesker med religiøs betydning, der uden tvivl har samarbejdet med lægerne. Man kommer nemlig ikke uden om magi og religion i forbindelse med ægyptisk lægekunst. Så her må naturvidenskabsmanden Nunn bøje sig for de historiske kilder - og det gør han gerne.

Gennemgangen af anatomi, fysiologi og patologi er mættet med faktuel viden, men præsenteret meget logisk og forståeligt. Her hæver bogens faglige niveau sig over andre, og Nunn bidrager som læge med megen interessant information. Kapitlerne om sygdomsmønster og behandlingsmetoder er ligeledes spændende. Nunns kendskab til såvel fortidig som nutidig medicin gør det muligt at trække nogle paralleller på tværs af tiden. Man indser, at den ægyptiske lægekunst fik stor indflydelse på de gamle grækere og dermed på moderne medicin. Visse behandlingsmetoder, der kendes fra oldtidens Ægypten, er stadig i brug den dag i dag.

Bogen kan varmt anbefales alle med en interesse for oldtidens Ægypten og/eller medicinsk historie. Den vil også være oplagt læsning for deltagere på DÆS’ kommende temarejse om lægekunst.
Josephine Schnohr

Turen går til Ægypten:

Kulturguide Egypten (Guides Gallimard, Paris). Oversætter og konsulent Lise Manniche. Udkommer efterår 2000, 538 sider + kort, 269 kr.

Rejsen rundt i Egypten. Oversætter Pernille Bramming; konsulent Mette Viking, 1997, 348 sider, 153 kr.

Turen går til Egypten af Mette Viking, 7. udgave 2000, 156 sider, 129 kr.

Politiken vil inden årsskiftet have hele tre guidebøger at tilbyde. Det lyder overvældende, og det kunne være nyttigt med en lille oversigt for at lette valget for den der står og skal afsted.

Sidste skud på stammen er første bind i en serie af såkaldte "kulturguider". De er skrevet af franske forfattere, og originaludgaven lægger meget vægt på de kulturelle forbindelser med Frankrig, hvoraf der i de sidste 200 år har været ganske mange. Da jeg selv har stået for den danske oversættelse og bearbejdelse er det ikke det aspekt, der skal anmeldes her, men det har medvirket til, at jeg har fået et særdeles godt kendskab til indholdet. De forskellige afsnit er af lidt svingende kvalitet, og f.eks. kunne man nok have ønsket sig afsnittet om monumenterne i Theben lidt mere fyldigt behandlet. Til gengæld er det inspirerende at læse om små flækker i Deltaet og i oaserne, hvis navne man knap kender, men som man under læsningen får lyst til at aflægge et besøg. Mht det fyldige baggrundsstof er især det moderne Ægypten godt beskrevet, og det er relevant at føre kulturen up-to-date både i den litterære og kunstneriske produktion, samt at blive orienteret om den ægyptiske kulturs indvirkning på den vestlige. Bogen er rigt illustreret i den karakteristiske franske stil med mange billeder i frimærkestørrelse. Der var nogle smuttere i udvalget, og de fleste lykkedes det at skrive sig ud af (det franske forlag, der står for samtryk, ønskede ikke at foretage nogen ændringer). De enkelte afsnit er forsynet med smarte reliefkort, hvor det ville have været mere instruktivt af have almindelige, gammeldags detaljerede udsnit. Jeg ville nødig skulle finde vej i Ægypten med denne bog som eneste vejviser, men som baggrundslæsning og opslagsbog er den udmærket. Bogen har bykort og brugbare lister over hoteller og restauranter over hele landet.

Rejsen rundt i Ægypten er forfattet af medarbejdere ved det amerikanske universitet i Cairo, der er særdeles stedkendte. I modsætning til den forrige er den forsynet med fotografier, somme tider over en dobbeltside, af fremragende kvalitet. Baggrundsstoffet er fyldigt og dækkende, hvorimod gennemgangen af mange af monumenterne er meget summarisk, og det er kun de mere kendte steder, der omtales. En lokalitet som el-Kab f.eks., der omtales og illustreres i kulturguiden, ignoreres ganske. Kortene er udmærkede til at orientere sig efter, men man kunne ønske sig bedre kort og planer over de enkelte monumenter. Som i den foregående er de praktiske oplysninger samlet bag i bogen.

Turen går til Egypten er jo en klassiker (nu også i farver), og den har den væsentlige fordel frem for de andre to, at den både vejer og fylder mindre. Kort og planer over monumenterne fungerer godt. Beskrivelsen af visse af lokaliteterne bærer præg af at forfatteren ikke har været der selv (f.eks. Tanis!), og et par småting kunne have været opdateret (som f.eks. omtale af det nyindrettede Gezira Art Centre ved siden af Marriott-hotellet med Mahmud Khalil-samlingen af keramik og fajance, der er udskilt fra samlingen i Dokki/Giza).

Den virkelige ægyptologinørd skal bevæbne sig med mere end en enkelt guide, og måske endda gode planer over monumenterne fra videnskabelige bøger og tidsskrifter. Ingen guide har det hele, men på fremmede sprog foreligger bl.a. en Baedecker, en Nagel og en Blue Guide. De omtaler naturligvis allesammen en lokalitet som el-Kab, der både har privatgrave, templer og en velbevaret bymur. 
LM

^ Op

Siden sidst

Nye fund og anden forskning

Omfattende produktionsområder i Giza

Udgravningerne på Gizaplataeuet i 1999-2000 har afsløret, at Mark Lehners tidligere opdagelser i området syd for den enorme stenmur Heit el-Ghurob er del af et omfattende kongeligt kompleks. Kun de nederste dele af murene er bevaret, da området tilsyneladende blev taget ud af brug i slutningen af 4. dynasti. Her blev det først tømt for værdier, inklusive træsøjler og endog mange lersten, og derpå målbevidst nedrevet.

Størstedelen af det udgravede materiale er koncentreret omkring en 5,2 m bred gade betegnet som "Main Street". Gaden er i sig selv interessant, da den er den ældste brolagte gade og desuden har et af de ældste sanitære systemer i form af en rende i brolægningen.

I den østlige ende af Main Street ligger der på gadens sydside et bygningsværk, som tilsyneladende består af en række små enkle arbejderhuse med udgang til en 15 x 25 m stor søjlehal. Denne søjlehal er den ældste i Ægypten. Bænke og lave trug, samt et askelag med mange fiskeknogler har bl.a. ført til forslag om, at den kan have været brugt til at tørre fisk eller korn eller som spisesal.

På den modsatte side af Main Street ligger en bygning, som ligner et 10,5 x 15 m stort hus. Her er der bl.a. fundet et køkkenområde og mindst tre bagerier.

Vest for disse ligger der på hver side af Main Street et stort kompleks, hvert bestående af otte 4,5 til 4,8 m brede gallerier eller korridorer. Gallerierne på gadens sydlige side har nær indgangen fra Main Street et åbent område, hvor der tilsyneladende findes nogle af de ældste kolonnader i Ægypten. Såvel her som i den ovennævnte søjlehal er kun søjlebaserne bevaret. Længere inde i gallerierne findes en rumstruktur bestående af flere to- eller trerumsarrangementer. De havde pudsede vægge og gulve og har muligvis været boliger for de folk, som holdt opsyn med aktiviteterne i gallerierne. Den sydligste del af gallerierne bestod af et produktionsområde, som bl.a. inkluderede et bageri og et kobberværksted.

På galleriernes vestside syd for Main Street ligger endnu en bygning, som er blevet betegnet som portbygningen ("Gate House"). Den fylder ca. 100 m² men er ikke yderligere beskrevet.

Bygningerne fra 4. dynasti strækker sig såvel nord, syd og vest for bygningerne langs Main Street. Vest for det beskrevne område er der således afsløret nogle bygninger, som muligvis kan have været et beboelsesområde. På den anden side af det nordlige gallerikompleks er der desuden fundet endnu en vej. Og det er muligt at endnu et gallerikompleks er placeret mellem denne vej og en linie, der går i forlængelse af Heit el-Ghurob. Udgraverne mener desuden, at nogle få spor af mure i det nordlige område kan indikere, at der er andet end gallerikomplekser. Muligvis et palads?

(Mark Lehner, Lost City of the Pyramids – A Complex Community Supported the Builders of Egypt’s Greatest Monuments. I Egypt Revealed på www.egyptrevealed.com/1000toc/101200-pyramids.shtml )

En statue af en konge, som står foran og under hovedet af en stor ko (eller mindre sandsynligt en tyr) blev i foråret opdaget af Mission archéologique francaise du Bubeisteon under ledelse af Alain Zivie. Den er indhugget i klippen i det indre kapel i en grav, som blev opdaget i Sakkara i 1996. Ejeren er en skatmester og øverste godsforvalter i Memphis, hvis navn ifølge den nedenfor stående kilde kan læses Netcherouymes (eller Antyouymes?). Den bemalede statue viser formodentlig gudinden Hathor, som beskytter kongen. Det er muligt, at en meget dårligt bevaret statue i graven tilhørende en kongelig butler, som ligeledes blev opdaget i 1996, også er denne type. Men ellers er der ikke andre bevarede fra Sakkara, om end de tilsyneladende er attesteret i gamle tegninger og optegnelser fra det 19. Århundrede. 
(www.guardians.net/hawass/release.htm)

Endnu ingen nye grave i Kongernes Dal

The Amarna Royal Tombs Project (ARTP)’s undersøgelser i området omkring Tutankhamons grav har (endnu) ikke udfriet udgravernes håb om at finde hidtil ukendte grave fra Amarna Perioden (jf. SS 19/2). De to første udgravningssæsoner har dog bragt flere andre interessante fund for dagens lys.

Projektet har således afsløret to arbejderbebyggelser, hvoraf den ene endnu ikke er udgravet. Den anden stammer fra den sene ramessidetid (efter ca. 1204). I en af arbejderhytterne fra ramessidetiden var der en serie af såkaldte jeux de nature - flinteknolde, som oldtidens ægyptere har syntes lignede forskellige motiver. De fleste bestod af flinteknolde, som havde lighed med halv- og fuldmånen. En af stenene lignede imidlertid en knælende gudinde, hvilket var fremhævet med bemalet hår, ansigtsdetaljer, en bred krave og brystsmykke.

En del ostraka, hvoraf mange stammer fra lag med definerbar kontekst, er også blevet udgravet. Især to er bemærkelsesværdige. Den første viser ifølge ARTPs hjemmeside en usædvanlig erotisk fremstilling af et skelet, mens den anden har titlerne på en hidtil ukendt kongelig hustru, Taiay. Der er desuden fundet en samling af krukkeforseglinger, hvoraf adskillige var stemplet med seglet fra Seti I’s dødetempel.

Der er også fundet adskillige genstande udenfor deres oprindelige kontekst inklusive et stort fragment fra kong Horemhebs kanopeskrin og et såkaldt øvelsesstykke fra det Ny Rige. Øvelsesstykket bestod af den øverste del af en kalkstensstatuette med et ekstra ansigt udskåret på den ene side.
(www.valleyofthekings.org/vofk/content/archive/artp.htm)

For de rejselystne

Giza

Khefrens pyramide i Giza er nu genåbnet. I perioden, hvor den har været lukket er den blevet renset for salt og graffiti, revner er blevet repareret, ventilationssystemet er blevet forbedret og der er indsat ny elektricitet. Turnusordningen for adgangen til pyramiden fortsætter, og Mykerinos’ pyramide er nu blevet lukket.

Gamle Rige-gravene tilhørende Dua-en-Re, Nefer-bau-Ptah og Imery, som alle er placeret vest for Cheopspyramiden, er desuden gjort tilgængelige for besøgende.
(www.guardians.net/hawass/release.htm)

Bahriya-oasen

Der er også blevet åbnet flere nye lokaliteter i Bahriya-oasen. Det gælder bl.a. et tempel opført af Alexander den Store, nogle kapeller fra det 26. dynasti i Ain el-Meftela, samt 26. dynasti-gravene tilhørende Banentiu og Zad-Amun en Ankh i el-Bawiti by. I el-Bawiti er der desuden ved at blive lavet et museum. Det er ikke færdigt, men det er muligt at se 6 mumier, som er udstillet der.
(www.guardians.net/hawass/release.htm)

Særudstillinger:

Pharaohs of the Sun: Akhenaten, Nefertiti, Tutankhamon. Udstillingen, som inkluderer 267 genstande inklusive nogle stykker fra Glyptotekets samling, kan ses i Leiden (Rijksmuseum van Oudheden) frem til den 18. februar.