|
Redaktionelt
English Abstracts Om forfatterne Nyt på nettet Flugten til Ægypten Boganmeldelser Bibliotheca Alexandrina Siden sidst |
 |
|
Bagsideillustration: Glasskarabæ fra græsk-romersk tid. Det ægyptiske Museum, Cairo. Fra D.P. Silverman (red.), Ancient Egypt, The American University in Cairo Press, 1999, p. 100. |
Det er altid interessant at få ægyptiske forhold belyst af eksperter inden for andre fagområder. I dette nummer tager Annie Vedelsby fat i skarabæen og dens ejendommelige adfærdsmønster, set fra naturhistorikerens synspunkt, befriet for den traditionelle vanetænkning om dette lille insekt med den store betydning i den ægyptiske mytologi.
I foråret holdt Dr. Rolf Krauss fra Berlin to gæsteforelæsninger i København i samarbejde med DÆS og Politiken. En af dem drejede sig om Amarna-tidens kunst og især om Nefertites så højt berømmede skønhed. Et uddrag af forfatterens mest interessante konklusioner gengives her for de medlemmer, der ikke var i stand til at være til stede og for at genopfriske hukommelsen hos dem der kom. Det sidste ord er næppe sagt om dette mesterværk i verdenskunsten. Et andet berømt "portræt", svigermor dronning Tejes hoved, også i Berlin, er for nyligt blevet genforenet med sin hovedprydelse. Redaktøren har i sit indlæg samlet nogle løse ender fra Fayum, hvor hovedet blev fundet, og beskriver to rejser til området med medlemmer af DÆS.
Gode historier er der faktisk mange af fra det gamle Ægypten. Oftest er de desværre i stumper og stykker (som det også fremgår af Kim Ryholts regelmæssige bidrag til bladet). En af de få, der har både en begyndelse og en slutning og det hele ind i mellem er Historien om den skibbrudne sømand, her oversat af Annette Lerstrup og illustreret med Sussi Bechs uforlignelige streg. "Sømanden" har det til fælles med Nefertite at også den kan (og bør) tages op til revision en gang imellem for at søge efter hidtil upåagtede sider.
Mette Gregersen har i Dhoutys grav i Theben (nr. 110) fundet en henvisning til en detalje i balsameringsprocessen, der finder et ekko i Herodots kendte beskrivelse tusind år senere. Endelig slår vi bro mellem fortid og nutid med Elham Allans artikel om Naguib Mahfouz og hans oldægyptiske rødder.
Det er i ny og næ blevet foreslået redaktøren at
oprette en "artikelbank", således at man "altid havde noget at
tage af". Det ville naturligvis gøre det redaktionelle arbejde mindre
nervepirrende og Formanden mindre nervøs for om vi nu har stof nok til et blad
denne gang. Dertil kan jeg sige, at det er utilfredsstillende for forfatterne at
få deres indlæg syltet på ubestemt tid, og for redaktøren er det betydeligt
mere interessant fortrinsvis at have med aktuelle bidrag at gøre. Endelig er
det en kendsgerning, at man arbejder bedst og mest effektivt med pisken over
nakken!
LM
Annie Vedelsby, Den hellige skarabæ
Forfatteren fortæller om skarabæens levevis set udfra et naturhistorisk
synspunkt, og giver en forklaring på de gamle ægypteres syn på dette insekt.
Rolf Krauss, Nefertites buste - et konstrueret ideal?
Museumsinspektøren for det museum der huser verdens mest berømte skulptur
diskuterer om busten faktisk ligner Nefertete og konkluderer at trækkene er for
regelmæssige til at de kan være mulige.
Annette Lerstrup, Historien om den skibbrudne sømand
Denne klassiker i den ægyptologiske litteratur er blevet nyoversat med
kommentarer og illustreret af den verdensberømte tegner Sussi Bech.
Mette Gregersen, 70 dage i balsameringshuset
Inspireret af sit igangværende studie af butlerens rolle i det gamle
Ægypten fortolker forfatteren en passage fra Dhouty's grav i Luxor (TT 110) der
langt senere bekræftes af Herodot.
Lise Manniche, Fayum-fragmenter
To områder i Fayum, der sjældent bliver besøgt af turister, er indenfor
de seneste år blevet inkluderet i DÆS' rejser: Templerne i Medinet Madi og
Qasr Quarun. Forfatteren beskriver udflugterne, og slutter med en kort
beskrivelse af interessante fund fra Medinet Ghurab, øst for Fayum.
Kim Ryholt, Petese-fortællingen, bind 2
Forfatteren fortæller at han har fundet en del af den Petese-fortælling
han skrev om i Papyrus 16/1 1996 i hidtil upåagtede fragmenter blandt de
Carlsberg Papyri, der findes på Carsten Niebuhr Instituttet. Indholdet hører
sammen med en passage i Herodot II, 111.
Jan Danielsen, Nil-mosaikken i Palæstrina
Nil-mosaikken er speciel blandt senantikkens mesterværker pga. sine talrige
referencer til et ideelt Nil-sceneri fyldt med referencer til de gamle
ægypteres liv og traditioner, bl.a. i form af bygninger og blomster, den
årlige oversvømmelse og Osiris' rolle i naturens og menneskenes opstandelse.
Elham Allan Naguib, Mahfouz og Det gamle Ægypten
Nobelprisvinderen brugte motiver fra det gamle Ægypten i flere af sine
mindre kendte værker. Forfatterne sporer deres oprindelse og betydning.
Annie Vedelsby, "The sacred scarab"
With her background in natural history the author guides us through the
behavioural patterns of the scarab beetle, enabling us to understand the way in
which the insect was interpreted and rendered by the ancient Egyptians.
Rolf Krauss, "A drawing board beauty?"
The curator of the museum in which the most famous piece of sculpture in the
world is housed discusses the likeness of the bust of Nefertiti with its model
concluding that the regularity of her features are just too perfect to be true.
Annette Lerstrup, "The shipwrecked sailor"
This ancient tale, a classic in Egyptological literature, has been re-translated
with comments and in addition provided with illustrations by world famous
cartoonist Sussi Bech.
Mette Gregersen, "Seventy days of embalming"
Inspired by her current research into butlers in ancient Egypt, the author
presents evidence from the Theban tomb of Dhouty (TT 110), which makes reference
to embalming practices, much later confirmed by Herodotus.
Lise Manniche, "Fayum fragments"
Two sites in the Fayum, rarely visited by tourists, have in recent years been
included in the DÆS travel programme: the temples of Medinet Madi and Qasr
Quarun. The author describes the excursions, adding a brief account of
interesting finds from Medinet Ghurab, east of the Fayum.
Kim Ryholt, "Petese Part Two"
The author announces a sequel to the Petese story presented in Papyrus 16/1 1996
as found in hitherto unnoticed fragments among the Carlsberg Papyri in the
Carsten Niebuhr Institute, the contents relating to a passage in Herodotus II,
111.
Jan Danielsen, "The Nile mosaic of Palestrina"
Among the masterpieces of late antiquity the Nile mosaic stands out with its
numerous references to an ideal Nilotic scenery filled with architectural,
botanical and other references to the life and traditions of the ancient
Egyptians centered around the theme of the annual inundation and the role of
Osiris in resurrection of nature and mankind.
Elham Allan, "Naguib Mahfouz and ancient Egypt"
The Nobel Prize-winning writer drew heavily on Ancient Egypt in several of
his lesser known works. The author traces their background and significance.
Elin Rand Nielsen, "Web news"
A recent find of an estimated 10,000 Roman mummies has recently been
reported from the Bahriya oasis via the homepage of Dr Zahi Hawass.
Elham Allan læser arabisk ved Carsten Niebuhr Instituttet.
Jan Danielsen læser ægyptologi og kunsthistorie.
Mette Gregersen læser ægyptologi ved Carsten Niebuhr Insituttet.
Annette Kjølby er specialestuderende i nærorientalsk arkæologi ved
Carsten Niebuhr Instituttet.
Rolf Krauss, Dr.habil., er videnskabelig medarbejder ved Det Ægyptiske
Museum i Berlin.
Annette Lerstrup er cand. phil. i ægyptologi.
Lise Manniche, mag. art., PhD, er ekstern lektor ved Carsten Niebuhr
Instituttet og redaktør af Papyrus.
Elin Rand Nielsen er cand. phil. i ægyptologi og webmistress i Nordisk
Ministerråd.
Kim Ryholt er cand. phil. i ægyptologi og adjunkt på Carsten Niebuhr
Instituttet, ansvarlig for instituttets papyrussamling.
Annie Vedelsby er konservator ved Zoologisk Museums 2. afd.
Elin Rand Nielsen
http://guardians.net/hawass * er adressen på Ægyptens-entusiasten Andrew Bayuks fanzine (fan-homepage) "The Plateau". Den stolte redaktør skriver på første side at dette er "Hawass' officielle homepage" og at alle oplysninger kommer direkte fra Dr. Hawass.
Mærkeligt nok har Hawass valgt ikke at tage et selvstændigt navn til siden, med den reklameværdi det kunne give. The Plateaus webmaster, der er bidt af oldtidens Ægypten, har siden 1994 redigeret homepagen "Guardian's Egypt" på http://guardians.net/egypt hvor han samler link til sider, der beskæftiger sig med oldtidens Ægypten. Har du en e-mail-adresse, kan du skrive den i et felt på forsiden. Så vil du modtage en e-mail hver gang der kommer en ny artikel, Så er du sikker på ikke at gå glip af det nyeste fra Gizas direktør.
The Plateau giver lejlighed til at følge Dr Hawass' arbejde gennem hans pressemeddelelser samt i korte og længere, illustrerede artikler, der ofte dukker op her samtidig med eller før det er muligt at finde dem på papir. Således kan man allerede læse to forskellige præsentationer af det omfattende mumiefund i Baharia-oasen, der for nyligt har været omtalt i tv og aviser: En kort, "The Discovery of the Valley of the Mummies" og en længere, "Oasis of the Dead", skrevet til tidsskriftet Archaeology 52,5 September/October 1999. Denne artikel er meget velredigeret og velillustreret med billeder der er taget af en dygtig fotograf.
De to artikler fortæller tilsammen den spændende historie:
I maj 1996 modtog Hawass, mens han arbejdede i Giza, besøg af inspektøren i Baharia, den nordligste af oaserne i den vestlige ørken. Til Hawass' område som Undersecretary of State for the Giza monuments hører også Sakkara og oaserne. Inspektøren fortalte at en vagt knapt en km syd for Bawit på sit æsel bogstaveligt var faldet over (i) en grav fyldt med mumier.
Hawass tog til Bawit så hurtigt som muligt, og da han havde set de forgyldte mumier besluttede han at holde fundet hemmeligt af frygt for gravrøvere, indtil der var mulighed for at begynde at udgrave. Det skete i marts i år.
I løbet af en måned udgravede Hawass' hold fire grave, der var udekorerede, bortset fra to sorte Anubis-figurer, der vogtede indgangen til nummer to. Gravene rummede i alt 105 mumier, fordelt på 4 typer:
Den første grav rummede to indgangsrum og to gravkamre, hvor 43 mumier lå i nicher i væggene. Mange var forgyldte, udsmykket med religiøse motiver, typiske for den romerske periode. Nogle var i ren ægyptisk stil, andre i en spændende blanding af romersk og ægyptisk (ligesom det f.eks. kendes fra gravvægge i Dakla-oasen).
Grav to og tre var af samme type, mens den fjerde mere lignede en typisk katakombe med kamre i flere etager. I denne grav var der også gravgaver: smykker, mad og drikke samt mønter, bl.a. en fra Cleopatra VII's tid, 51-30 f.Kr.
Alt viser tydeligt, at de personer, der blev bisat her, tilhørte den velhavende overklasse blandt oasens ca. 30.000 indbyggere. Oasen havde i romertiden en betydelig indkomst der skyldtes en stor eksport af vin af druer og dadler.
Man antager at byen og dens gravplads blev grundlagt i begyndelsen af ptolemæisk tid, det tyder møntfundene på, men de fundne mumier stammer fra tiden mellem Kristi fødsel og ca. 200 e.Kr.
Fem af mumierne er nu udstillet i inspektoratet i Bawit. Selve udgravningen er selvfølgelig lukket for offentligheden.
Udgravningen bliver genoptaget i november. Foreløbig er kun ca. 6 % af gravpladsen undersøgt, og Dr. Hawass formoder, at han på gravpladsen, der strækker sig over 6 km² , vil finde 10.000 mumier i løbet af det næste årti.
Mangler du adgang til en computer med internetadgang, kan du prøve på dit bibliotek, hvor bibliotekaren gerne vil hjælpe. Eller kig ind i Den sorte Diamant, Det kongelige Biblioteks nye bygning, der bugner af splinternye computere, alle med internetforbindelse, og venlige bibliotekarer. Selve bygningen er et besøg værd; hvis du ikke allerede har været der, kan den løsning anbefales.
Foranlediget af det forestående årtusindskifte har den ægyptiske turistminister søsat en konserveringsplan for de 24 lokaliteter, hvor den hellige familie formodes at have opholdt sig under flugten til Ægypten.
Ruten gik fra Betlehem naturligt nok til Gaza og derpå gennem Sinai-ørkenen til byen Farma øst for Port Said, hvor der bl.a. findes ruiner af en kirke. Derpå nåede flygtningene frem til det antikke Bubastis, en udgravningszone, der ligger lige op ad hovedvejen gennem byen Zagazig, hvor Jesus fik en kilde til at vælde frem. I Bilbeis lidt længere mod syd slog de sig ned under et træ, der senere blev kaldt Jomfru Marias træ, hvorefter de begav sig til byen Sammanud (på græsk Sebennytos) oppe i midtdeltaet. En stenblok i ruinerne af den antikke by siges at have været den, hvorpå Jomfru Maria æltede dej. Herfra drog de mod nordvest til området omkring Burullus-søen ved Middelhavet, hvor Jesus afsatte sit fodspor i en klippe. Derpå slog de sig ned i Wadi Natrun, hvor der som bekendt nu ligger flere kirker og klostre.
Turen gik videre til Mataria (nær Cairos lufthavn), hvor man stadig fremviser et Jomfru Marias træ. Omsider nåede familien frem til Babylon, nu kendt som Old Cairo, hvor krypten under St. Sergius-kirken siges at være stedet, hvor de opholdt sig. Krypten, hvorover kirken blev bygget, står nu under vand, men man kan se ned i den fra et rum ved siden af sanktuaret. Hele kvarteret med dets kirker og klostre er for tiden ved at blive gennemrestaureret.
I Maadi, en velhavende forstad til Cairo, står der nu en kirke for at mindes, at det var her flygtningene steg i en båd for at sejle mod syd. Rejsen gik så langt som til Meir i Mellemægypten. Lige i nærheden ligger nu Al-Moharraq- klosteret, bygget hvor familien opholdt sig i en grotte i seks måneder. Det var i denne grotte at engelen viste sig for Josef og befalede ham at drage hjem igen. Forinden fortsatte de dog mod syd til Durunka nær det moderne Asyut, hvor der senere blev bygget et kloster.
Den hellige familie var på flugt i mere end tre år og tilbagelagde omkring
2000 km. Man kan læse om restaureringsprojekterne i Egypt Airs blad Horus,
oktober-december 1999, og i en bog ved navn The Holy Family in Egypt udarbejdet
af turistministeren Dr. Mamdouh el-Beltagui.
LM
Lise Manniche, Sacred Luxuries: Fragrance, Aromatherapy and Cosmetics in Ancient Egypt. Photographs by Werner Forman. Opus Publishing Limited, London 1999. 160 sider. Pris (endnu ikke opgivet).
Lise Manniches bog om hellig luksus, vellugt, aromaterapi og kosmetik i oldtidens Ægypten må være årets "coffee-table book" - en smuk og vægtig sag i stort format med pragtfulde fotos på hvert eneste opslag. De mere end 100 illustrationer skyldes den fremragende fotograf Werner Forman, der er kendt for sine billeder af oldtidens kunst og monumenter. DÆS' medlemmer kunne sidste år stifte bekendtskab med hans kunst på den vandreudstilling, som blev vist på Carsten Niebuhr Instituttet.
Bogen rummer, foruden indledning, efterskrift, noter og bibliografi syv kapitler: ingredienserne; vellugt i templet; kyphi og tiryac; luksuriøse opskrifter; kærlighedens og genfødslens duft; velduftende remedier og kosmetikkens kunst. Bagest findes tillige en liste med udvalgte ord på engelsk, i lydskrift og med hieroglyffer.
Ingredienserne falder i tre grupper: plantedele, harpiks/gummi samt olier/fedtstof, og der opstilles et katalog over alle kendte ingredienser i røgelse og salve, med henvisning til både oldægyptiske og (især) klassiske kilder fra 1. årh. e.Kr. som Plinius den ældre og Pedanius Dioskurides, en græsk-romersk læge, som skrev den ældste bevarede farmakologi i 5 bøger.
Det kan være betænkeligt at blande kilder med flere tusind år imellem sig, men der argumenteres i hvert enkelt tilfælde for rimeligheden af dette. Desuden er de oldægyptiske kilder ikke så righoldige at det er muligt at se bort fra nyere. Der trækkes i flere tilfælde linier helt op til moderne tider, da den urtemedicin der stadig kan købes i Cairos bazar synes at basere sig på de oldægyptiske traditioner. Vellugten i templet bestod af den salve, guden salvedes med ved de daglige tempelritualer, samt den røgelse, der ligeledes blev ofret. Ved at brænde og ofre røgelse kunne man kommunikere med den himmelske sfære. Allerede pyramideteksterne understreger dette.
I den ptolemæiske periode begyndte man at nedskrive opskrifterne på den hellige salve på tempelvægge, så de magisk var til stede i al evighed, og selv om der er mange dunkle steder i teksterne, er det muligt at prøve at genskabe dem. Forlæggeren skriver dog i en note, at man ikke har efterprøvet opskrifterne, og derfor fralægger sig ethvert ansvar!
En tempelduft, der stadig hænger i luften, har fået sit eget kapitel: kyphi og tiryac. Kyphi blev brugt som røgelse i templerne (og mod forskellige sygdomme), og var grundlaget for teriak, der bruges den dag i dag i Ægypten. (Lademanns leksikon skriver: teriak (græsk): en indtil 18. årh. anvendt mirakelmedicin, der oprindelig blev opfundet af kejser Neros livlæge.)
Den oldægyptiske betegnelse på kyphi var kapet, der oprindeligt blot betød røgelse i almindelighed, men senere kom til at betegne en ganske speciel slags røgelse. Der findes to opskrifter på græsk og to på ægyptisk, alle fra græsk-romersk tid, men fælles for dem er at de består af druepulp, vin og honning tilsat harpiks, urter og krydderier.
Interessant er det at Papyrus Harris I (en papyrus, hvori de gaver som Ramses III gav Ægyptens templer, opregnes) i rækkefølge nævner seks af de ingredienser, der indgår i de sene opskrifter på kyphi: harpiks og mastiks, citrongræs, mynte, kalmus og kanel. Druer og honning nævnes ikke i papyrussen; Lise Manniche mener, at der måske ikke var grund til at donere så almindelige ingredienser - men faktisk nævnes de, honning i mængder, blot et andet sted i teksten, så Ramses III lod ikke sine præster i stikken.
En endnu ældre tekst, Papyrus Ebers fra begyndelsen af Ny Rige, nævner direkte kapet, ikke som røgelse, men medicin. Denne består blot af røgelse (frankincense), mastiks, og ? (evt. kalmus) samt pinjekerner, Nilgræs, citrongræs, ? og kanel. Lise Manniche undrer på om druerne, der senere er så vigtige, mon er for indlysende til at blive nævnt her. Imidlertid virker recepterne i P. Ebers som helhed meget nøjagtige, og der er efter min mening ingen grund til at tro at der er bevidste udeladelser i teksten.
De luksuriøse opskrifter dækker over velduftende olier - det nærmeste ægypterne kom egentlig parfume - duftende salver og kosmetik. De skriftlige kilder, der er benyttet i dette kapitel, er alle fra århundrederne efter Kristi fødsel. Enkelte billeder fra sentiden kompletterer billedet: vi ser kvinder plukke liljer og presse olie af dem til susinum, dvs. liljeparfume. I klassisk tid havde ægypterne ry for deres fine liljeparfume, og opskriften der gives af Dioskurides og Plinius er den mest detaljerede, der kendes.
Kapitlet afsluttes med afsnit om salvekegler, salver fra Tutankhamons grav og salveskeer. Visse af krukkerne i Tutankhamons grav rummede stadig salve, der duftede svagt. Efter udgravningen blev enkelte analyseret, men tidens metoder var ikke til megen hjælp. Man kunne med Lise Manniche ønske sig analyserne gentaget. Moderne metoder ville sikkert kunne afsløre ingredienserne, det kunne man ikke i 1930'erne. (Nationalmuseets Antiksamling ejer ligeledes en fyldt salveske, der kunne analyseres igen.)
Kærlighedens duft er også genfødselens. Duft var en vigtig side af det guddommelige. Guderne var usynlige, men kunne åbenbare sig ved "duften af gud", som det sker for dronning Hatshepsuts mor.
Billeder, der viser personer, der salves, eller hvis klæder er tunge af salve er ikke blot dagliglivsscener; de emmer af den erotik, der er forudsætning for både fødsel og genfødsel. Ordspil underbyggede sammenhængen. Samme ord bruges om at dufte, at hælde, at avle og at afskyde en pil. Derfor finder vi drabelige jagtscener med mennesker smykket med festdragt, blomsterkranse og salvekegler side om side med banketscener, hvor der skænkes op i bredfyldt mål (men aldrig spises) - for ægypterne en særdeles erotisk kombination, genfødselen var sikret.
Blandt blomsterne vises altid en lotus - med den blå, der blomstrer om formiddagen, og den hvide, der blomstrer om natten, side om side. Igen er realisme trådt til side for symbolikken, for selve solguden fødes af en lotus, og den kan således bane vej for genfødslen.
I banketscenerne tilbyder deltagerne hinanden duft, ikke blot af blå lotus men også af alrunefrugter. Frugterne er ikke spiselige, og teksterne fortæller da også, at det er duften det gælder. Pudsigt nok modsiger Lise Manniche sine egne argumenter i billedteksten side 95, hvor konklusionen er at banketscenens kvinder snarest snuser til persea-frugter, der er spiselige.
Genfødselens duft var også rent håndgribeligt til stede i gravene. Salve og parfume var en del af gravgodset sammen med de "syv hellige salver" der blev en fast bestanddel af mundåbningsritualet.
"Velduftende remedier" dækker over lægemidler. Forfatteren definerer her aromaterapi som al anvendelse af duftende medikamenter, hvad enten duften bliver inhaleret eller blot skal optages gennem huden. De aromatiske planteolier, der bruges på denne måde, er for en stor del identiske med dem, der bruges i de luksuriøse opskrifter.
"Kosmetikkens kunst" kommer rundt om alt det, der ud over velduften var nødvendigt for at sikre sex og genfødsel: en nyvaske krop, rent tøj, smukt, velduftende hår, velplejet hud, smukt malede øjne, læber og negle og tatoveringer.
Bogen henvender sig til alle Papyrus' læsere - både ægyptologerne, der her kan finde referencer til den nyeste litteratur og alle andre, der blot ønsker at blive meget klogere på de gamle ægyptere og deres liv før og efter døden.
Det eneste jeg har savnet er fotografier af de omtalte planter og plantedele
- de valgte illustrationer er ret fantasifulde og stammer fra et arabisk
1100-tals manuskript. Der vil sikkert være mange læsere, der (ligesom jeg)
ikke har illustrerede opslagsværker om ægyptiske planter ved hånden. (Og så
kan en større engelsk ordbog eller en botaniker ved hånden anbefales - ikke
alle plantenavne kan findes i Gyldendals Røde Ordbog).
ERN
Note fra forfatteren:
Det var et krav fra forlæggeren, at bogen udelukkende skulle illustreres
med Werner Formans fotografier. Jeg ville ikke byde den aldrende fotograf at
skulle tage billeder af krydderurter i ankelhøjde!
LM
Thorkild Schiølers billedsamling om vandløftning, Eksperimentarium 1996. Pris 120 kr + moms.
For et par år siden fik redaktionen tilsendt denne CD, som kom til at
tilbringe en del tid i arkiverne. Nu har redaktøren været på data-kursus og
kastede sig straks over den flade pakke. Den viste sig at rumme et slaraffenland
af billeder af vandhjul og andre vandløftningsmekanismer, som Schiøler har
interesseret sig for i mange år. Vi møder shaduf, sakiya, skovlhjul og
Archimedes-skrue i Ægypten, vindmøller på Kreta, en trædemølle i Kina,
øseværker i Afghanistan og meget mere. CD'en rummer desværre ingen tekst ud
over korte titler til billederne, men disse er til gengæld generelt af meget
høj kvalitet. CD'en er et spændende medium, der rummer uanede muligheder for
kreativitet indenfor vort fag.
LM
Det første år i det nye årtusind vil se indvielsen af et storslået
projekt der, da tankerne først kom frem for en del år siden, syntes som et
luftkastel: et moderne alexandrinsk bibliotek, der ikke skulle stå tilbage for
det for længst afbrændte bibliotek, grundlagt af Ptolemaios I i det 3. årh.
f.Kr., i hvad der dengang var den vestlige verdens kulturelle centrum. Nu står
det der, endnu skjult bag midlertidige mure langs den befærdede corniche i den
østlige del af byen. Et norsk firma står for de fysiske rammer, en cirkulær
bygning, der som solen rejser sig fra urhavet. Den skråt afskårne bygning
orienterer sig mod det turkisblå Middelhav og spejler dermed hele den verden
den hellenistiske kultur engang opstod af. Kombinationen af et bibliotek på en
flade af vand kender vi fra en hjemlig parallel, den sorte diamant, der rummer
Det kongelige Bibliotek. Bygningerne vil rumme et universelt bibliotek, der
dækker oldtiden, middelalderen og vore dage, men det forudses at man især vil
støtte forskning, der har med regionen at gøre. Foreløbig rummer biblioteket
200.000 bind, og et træningsprogram for personalet er i fuld gang. At
indvielsen af biblioteket stort set falder sammen med at årets Nobelpris i kemi
gik til en ægyptisk forsker, lover godt for det nye årtusind.
LM
Bibliotheca Alexandrina kan følges på: http://www.unesco.org/webworld/alexandria_new/location.html
Adgang til "nye" rum i Cheops-pyramiden
Cheops-pyramiden, som har været lukket siden april sidste år, blev åbnet for turister i juni. I denne forbindelse blev det første og andet kammer i pyramiden tilgængelige for besøgende for første gang. (Nej - de har tidligere været åbne - ERN). Mens pyramiden har været lukket, har arkitekter og konservatorer fra den Ægyptiske Antikvitetstjeneste renset væggene i det første og andet kammer samt i det store galleri, repareret sprækker i væggene i det store galleri og fjernet graffiti fra pyramidens indre. Der er desuden blevet installeret ny belysning og et nyt ventilationssystem. Sidstnævnte er anbragt ved åbningen af pyramidens såkaldte "luftkanaler", og burde sikre en bedre udluftning i pyramidens indre. [Det er lykkedes! LM]
Af hensyn til bevaringen af monumenterne er det i øvrigt blevet besluttet,
at der højst vil blive lukket 300 besøgende ind i Gizapyramiderne dagligt. Af
samme årsag fortsætter turnusordningen, hvor hver af Giza-pyramiderne lukkes
et år ad gangen, mens de andre er tilgængelige for besøgende.
Press Release http://guardians.net/hawass/release.htm
og
Hawass, Zahi, The restoration of the great pyramid of Khufu
http//guardians.net/hawass/restoregp.htm
Andre åbne monumenter i Giza
En turnusordning anvendes ligeledes for de andre monumenter i Giza. Ud over
Cheops-pyramiden er sfinkstemplet åbnet efter at være blevet restaureret
[stadig lukket okt. 99. LM]. Det samme gælder de tre mastabaer tilhørende
Senefru-Kha-ef, Nefer-Maat og Seshem-Nefer. Udover det er gravene tilhørende
Senedjem-ib-Inty, Khnum-Inty, Akhet-Mehu, Senedjem-ib-Mehu, Debehen, og Yun-Min
(kong Mykerinos' ældste søn) tilsyneladende også åbne.
Press Release http://guardians.net/hawass/release.htm
Hawass, Zahi, Egyptian tombs which are open to the public, Giza, Egypt. http://guardians.net/hawass/tombs.htm
En af de mere specielle damer i det faraoniske Ægypten var Khentkawes, som
levede i slutningen af 4. dynasti. Der findes en grav tilhørende hende i Giza.
På portalen til graven ses et billede der er noget usædvanligt for en
dronning. Khentkawes er nemlig afbildet med uræusslangen i panden og det falske
skæg som begge er symboler for farao. Var hun faktisk regent i en periode? En
anden grav i Abusir er ligeledes for en dronning Khentkawes, som også afbildes
med kongesymboler, i dette tilfælde uræusslangen og et papyrusscepter, symbol
for Nedre Ægypten. Men dette er tilsyneladende en anden dronning, som levede i
5. dynasti, da der er fundet en graffito på en kalkstensblok fra Neferirkare's
pyramide, som nævner kongens hustru Khentkawes. Ifølge Salima Ikram skal
graven i Giza åbnes for turister i løbet af 1999, når den er
færdigrestaureret. Redaktionen er ikke bekendt med om det allerede er sket.
Ikram, Salima, Nile Currents, i KMT 10/2, 1999, p.6
Om de to dronninger: Lehner, Mark, Egyptens Pyramider, Gyldendal, 1998, pp.138,
145-146.
Pi-Ramses
Det er muligt at bruge ikke-destruktive metoder til at lokalisere
arkæologiske levn. Indenfor de senere år er der i forbindelse med
Pelizaeus-Museum, Hildesheims, udgravninger af Qantir, under ledelse af Edgar
Pusch, udført remote sensing i Ramseshovedstaden Pi-Ramses. Dette har givet
utroligt gode resultater, hvor lerstensmure på kun 20 cm's tykkelse kan ses.
Forskerne har lokaliseret omfattende beboelseskvarterer med villaer, haver,
brønde og mindre huse arrangeret langs gader, samt to områder bestående af
meget store bygninger af ukendt funktion. I et af de sidstnævnte områder er
der to store haller med hundredvis af lerstenssøjler, som alle kan skelnes
tydeligt. Ifølge udgravningslederen minder hallerne om den såkaldte "kroningshal"
i Akhenatens hovedstad Akhetaten (el-Amarna). Det foreslås at bygningerne i de
to områder kan have været templer, dele af paladser eller administrative
bygninger (muligvis endda det berømte udenrigsministerium, som er afbildet i
Thays grav i Theben). Men det kan ikke afgøres uden at lave udgravninger i
området. Undersøgelserne i Pi-Ramses er et glimrende eksempel på, hvordan
sådanne metoder, som efterhånden er meget anvendte, kan bruges til at
undersøge arkæologiske lokaliteter. Selvfølgelig vil bygningernes nærmere
funktion samt anvendelsestid først kunne fastsættes, hvis man udgraver dele af
området.
Pusch, Edgar "Toward a map of Pi-ramesse" i Eg.Arch.
14, 1999, pp. 13-15.
Ramses IIs palads?
De sidste års udgravninger af Pi-Ramses, ligeledes under ledelse af Edgar
Pusch, har givet meget spændende resultater. Én bygning er sandsynligvis et
palads. Den indeholder nemlig et forgyldt gulv som dækker omkring 40 m2 af et
ca. 180 m2 stort stukgulv. Nedstøbt i gulvet er en kartouche med Ramses IIs
navn. Efter at bygningen er gået af brug er der blevet opført værksteder til
fremstilling af glas, fajance og ægyptisk blå (Egyptian blue). Endnu senere er
der blevet opført kongeligt stutteri i området. Dette er blevet udgravet i
1988-97 og består af to byggefaser med stalde. Den øverste fase stammer
formodentligt fra Ramses IIIs regeringstid ca. 30 år efter Ramses IIs død.
Hvis gulvet er lavet i begyndelsen af Ramses IIs regeringstid, giver det dog ca.
100 års samlet anvendelsestid for de fire nævnte bygningsfaser.
Digging Diary, Eg. Arch. 14, 1999, p. 30 og
Pusch, Edgar "Toward a map of Pi-ramesse" i Eg.Arch. 14, 1999, pp.
13-15
Dateringer: Baines og Malek, Atlas of Ancient Egypt, 1980, p. 36.
Vandforsyning i Avaris
Dele af den vandforsyning, som blev anvendt af de såkaldte Hyksos i deres
hovedstad i Avaris i det østlige Delta er blevet fundet i Ezbet Hilme. Dette er
et af de steder, hvor den veletablerede ekspedition i Tell el-Dab´a, under
ledelse af Manfred Bietak fra Det Østrigske Institut, har koncentreret
udgravningerne i de sidste år. Vandforsyningen består af en ca. 1,3 m dyb
kanal, som på alle fire sider er beklædt med kalkstensblokke. Nogle af disse
blokke var genbrug fra monumenter fra Gamle Rige. En havde relieffer med
offerbringere mens en anden har stjerner i relief og formodentlig har været del
af loftet i et pyramidetempel. Vandforsyningen har skrånet svagt fra Nilen ned
mod bygningerne fra Hyksostiden, men kun lidt er bevaret, da store dele af den
er blevet ødelagt af senere aktiviteter i 18. dynasti.
Digging Diary, Eg. Arch. 14, 1999, p. 30.
Grav med fund i Dahshur
Et japansk udgravningshold fra Waseda Universitetet fandt i 1996 et stort
gravkapel i Dahshur. Graven stammer fra Ny Rige og tilhører en vis Mes. I
1998-1999 blev gravkammeret undersøgt. Her stod en bemalet granitsarkofag.
Navnet Mes var indhugget på den, men den var aldrig lavet færdig. Sarkofagen
indeholdt ikke nogen mumie, men rester af et mumiedække af træ blev fundet
inden i sarkofagen. Af andre gravfund kan nævnes en 36 cm høj, bemalet
sandstens-ushabti af Mes. Fund fra graven såsom indskrifter på en vinkrukke,
ushabtiernes stil, m.m. tyder på at han levede tidligt i 19. dynasti.
Preliminary Report of the Fourth Excavation at Dahshur North,
Winter 1998 http://www.waseda.ac.jp/projects/egypt/sites/Dhshr-E.html
og
Expeditions to Dahshur North http://www.waseda.ac.jp/projects/egypt/sites/Dhshr-E.html
Tebtunis
Adskillige bygninger er blevet udgravet fra såvel romertiden som ptolemæertiden i løbet af de senere års arbejder i Tebtunis. Udgravningerne som er koncentreret i området omkring templet for Soknebtunis er foretaget af en kombineret ekspedition fra henholdsvis det Franske Institut i Cairo (IFAO) og Institut for Papyrologi ved universitetet i Milano under ledelse af Claudio Gallazzi.
Udgravninger viser at der i ptolemæertiden var private boligområder på templets østside, mens området vest for templet bestod af offentlige bygninger.
I den østlige del er der således fundet adskillige ptolemæiske huse inklusive en bygning med fire ovne i gården og tre siloer til opbevaring af korn og mel indenfor. Området vest for templet inkluderede bl.a. offentlige bade fra 3.århundrede f.Kr. med kalkstensbadekar og den ovn som blev brugt til opvarmning af vandet og rummene var bevaret i to tilfælde. Allerede i 1996-1997 fandt man lignende bade fra slutningen af 2. århundrede f.Kr. som dækkede et område på ca. 600 m2. Her blev fundet badekar, fodbade og bassiner med velbevarede opvarmningssystemer.
Syd for beboelseshusene øst for templet er en stor affaldsdynge (4-5 m høj
og 40 m bred) som har været brugt fra det 3. århundrede f.Kr. til det 2.
århundrede e.Kr. Her har udgraverne i løbet af fire sæsoner fundet omkring
1500 ostraka, 450 indskrifter på amforaer med henvisning til indhold og
oprindelsessted, over 1200 papyri og tusindvis af andre fragmenter. Ca. 40 % af
det skriftlige materiale er på græsk. Med undtagelse af få hieratiske papyri
og aramæiske tekster er resten på demotisk. Mange af papyruserne stammer fra
templet og giver oplysninger om præsternes aktiviteter og handlinger udført af
de tilbedende. Blandt teksterne er der over 200 orakelspørgsmål til
Soknebtunis. De stammer næsten alle fra 3. århundrede f.Kr. og mange er stadig
forseglede. Nogle af spørgsmålene beder om råd med hensyn til rejser, job og
ægteskab, men de fleste beder guden om at udpege den skyldige i forbindelse med
et tyveri. Andre papyri beskriver hvordan de offentlige bade som er nævnt
ovenfor bestod af adskilte dele for mænd og kvinder.
Gallazzi, Claudio, Further surprises from Tebtunis. Eg. Arch. 14,
1999, pp. 16-17.
Hvem var begravet i KV 5?
Som de fleste af Papyrus' læsere nok er bekendt med var KV 5 (grav 5 i
Kongernes Dal) begravelsesplads for flere af Ramses IIs mange sønner. Men hvem
af sønnerne var begravet her? Undersøgelser af det materiale, som er fundet i
graven i løbet af de senere år under ledelse af Kent Weeks fra det thebanske
kortlægningsprojekt (Theban Mapping Project) har givet oplysninger om dette.
Fra vægrelieffer i graven kendes navnene på to af sønnerne: Ramses og
Amonherkhepeshef. Den første var søn af Ramses og dronning Isisnofret og var
Ramses' næstældste søn, den anden var den ældste af de sønner Ramses II
havde med den berømte Nefertari. Fragmenter af kanopekrukker, de krukker som
bruges til opbevaring af balsamerede indvolde, har indskrifter med navne på
flere sønner. Der findes bl.a. et fragment som igen nævner Amonherkhepeshef.
Ud over dette fragment er der flere som nævner Ramses' niende søn, Seti. Et
andet fragment bærer navnet Amon og kan have tilhørt én af flere af Ramses'
sønner, der havde navne hvori "Amon" indgik, nemlig It-Amon (søn
nummer syv), Sanakht-en-Amen (søn nummer 22) eller Sa-Amon (søn nummer 25).
For nylig blev det opdaget at to fragmenter af kanopekrukker som bar henholdsvis
navnet Ramses og Mery-Atum, passede sammen. De var altså ikke navne på to
prinser men på én med navnet Ramses Mery-Atum, hvilket er det fulde navn på
prinsen Mery-Atum. Fra en indskrift i Muttemplet i Karnak vides det, at han
også var søn af Nefertari.
Weeks, Kent, Letter from the Field. http://www.kv5.com/html/index_new.html
Er der flere skjulte grave i Kongernes Dal?
Forskerne Geoffrey Martin, Nicholas Reeves, Peter Lacovara og Jiro Kondo har,
sponsoreret af Durham University, indledt udgravninger i området mellem
Tutankhamons og Horemhebs grave (KV 56 og KV 57). Området er aldrig blevet
færdigundersøgt, da Howard Carter, som udgravede dér, stoppede sit arbejde,
da han havde fundet Tutankhamons grav i 1922. Forskerne har en forhåbning om,
at der evt. kunne være genbegravelser fra perioden umiddelbart efter
Amarnatiden i dette område. Foreløbig har de afdækket flere arbejderhuse af
samme slags som dem, der blev opdaget af Carter og andre. De består af hytter
af sten og stammer fra Ramessidetiden ligesom de arbejderhytter som dækkede
indgangen til Tutankhamons grav. Der er endnu ingen tegn på endnu skjulte
grave, men holdet planlægger at fortsætte undersøgelserne senere i år.
Iflg. Ikram, Salima "Nile Currents" i KMT 10/1, 1999,
p. 8 og KMT 10/2, 1999, p. 8.
Ramses Xs grav aldrig lavet færdig
Ramses Xs grav (KV18) har aldrig været komplet undersøgt. Et
udgravningshold fra universitetet i Basel har fjernet murbrokker fra den venstre
side af den bagerste del af graven, som ikke tidligere har været ryddet. Her
viste det sig at monumentet aldrig er hugget færdig, men ender midt i den anden
korridor. Gravens vægrelieffer er på et tidspunkt blevet dækket over med hvid
puds, men under dette lag findes afbildninger af Ramses X sammen med Re-Harakhte.
Da graven ikke er færdiglavet og da der i fyldet i graven ikke er fundet nogen
rester af gravgaver, tyder det på at Ramses X aldrig blev stedt til hvile i
graven.
Iflg. Ikram, Salima, Nile Currents i KMT 10/1, 1999, p. 8.
Forkortelser: Eg. Arch. - Egyptian Archaeology
