![[Papyrus 17.1]](pap17-1.jpg) |
Papyrus 17.1
|
Om dette nummer
Siden sidst
Boganmeldelser
ved redaktør Lise Manniche
Hovedartiklerne i dette nummer af Papyrus bygger i de fleste tilfælde på foredrag holdt af forfatterne i forbindelse med DÆS’ arrangementer.
I foråret 1996 gæstede Jan Assmann fra Heidelberg København, og vi bringer her et uddrag af det andet af hans to foredrag, hvoraf det første blev refereret i forrige nummer. "Døden ved Nilen" er en fascinerende fremlægning af væsentlige punkter indefor ægypternes dødetro, som holdt sig levende i europæisk tradition helt til moderne tid. Assmanns betragtninger over den legemlige og sjælelige renselse som nødvendige forudsætninger for evigt liv kaster nyt lys over velkendte passager i den ægyptiske dødelitteratur.
Forinden vil læseren møde redaktørens udlægning af en anden klassiker indenfor den ægyptiske motivverden, nemlig gæstebudsscenerne i 18. dynastis privatgrave. Artiklen er en dansk bearbejdelse af et indlæg fra en kongres i Bruxelles i 1994 om thebanske grave, og emnet blev yderligere behandlet i et foredrag holdt efter DÆS-generalforsamlingen i 1996.
Den opmærksomme læser vil mærke sig to divergerende opfattelser hos Assmann og redaktøren: den ene hævder, at de levende ikke kunne se det guddommelige åsyn, den anden, at visse religiøse fester havde den specifikke hensigt, at private skulle kommunikere med det guddommelige. At have tilsyneladende modstridende, men dog alligevel supplerende, opfattelser af samme sag er ganske i den oldægyptiske ånd. Den ene udelukker ikke den anden, og i det foreliggende tilfælde er der tale om kommunikation på forskellige planer ved forskellige lejligheder.
Kommunikation er også temaet for artiklen af Paul John Frandsen. Han gav i maj 1994 den årlige "Glanville lecture" i Cambridge, som afholdes til minde om denne ægyptolog, der var professor i byen til sin død i 1956. Den tiltrækker kolleger og amatører fra hele landet og slutter med et populært "garden tea party" i direktørboligen i Fitzwilliam Museum. Artiklen her koncentrerer sig om en enkelt detalje i dette inspirerende foredrag, der handlede om den overførte betydning, der oftest ligger i den ægyptiske billedkunst såvel som i teksterne.
Kim Ryholts indlæg om et historisk problem fra det 13. dynasti udspringer af efterårets seminar om Mellemste Rige. Da det drejer sig om den første kvindelige regent i Ægyptens historie, knytter det sig smukt til temaet om Kvinden i Ægypten, som blev præsenteret ved det seneste seminar i marts måned.
Bo Dahl Hermansen tager i sin artikel som udgangspunkt en usædvanlig figur, fundet i Basta i Jordan, som tilsyneladene sammenkæder en vædders ikonografi med afbildingen af en fallos, et motiv, der har en parallel i symbolikken omkring den ægyptiske gud Amon.
ved Annette Kjølby og Lise Manniche
Udstilling om lersten.
Det mest anvendte byggemateriale i det gamle Ægypten var
lersten, kun specielle bygninger og bygningsdele blev lavet af
sten. En plancheudstilling om brugen af lersten kan for tiden ses
på Carsten Niebuhr Instituttet for Nærorientalske Studier, hvor
DÆS jo også hører til.
Udstillingen giver en god introduktion til brugen af lersten såvel i oldtiden som i dag, og er godt illustreret med fotografier og akvareller fra Mellemøsten og især fra Ægypten. Udstillingen er lavet af en gruppe af andetårsstuderende på faget nærorientalsk arkæologi og er koordineret af ægyptologen Tine Bagh. Interesserede har mulighed for at se udstillingen indtil slutningen af august måned. (Egne notater)
Mumieportrætter får eget galleri.
De fascinerende mumieportrætter fra Faiyum skal udstilles i et
særligt galleri ved Mahmoud Khalilmuseet i Giza. Portrætterne,
som stammer fra den romerske periode, er malet på træ og er en
afbildning af de afdøde i modsætning til de stiliserede
mumiemasker fra tidligere tider. Mahmoud Khalilmuseet, hvor de nu
bliver udstillet, huser ellers hovedsageligt en fin kunstsamling
bestående af værker, skabt af europæiske og ægyptiske
kunstnere fra det 19. og tidlige 20. århundrede. (KMT 8/1, 1997,
s. 8)
Louvre stadig lukket.
Den ægyptiske samling på Louvre vil fortsat være lukket frem
til den 15. dec. 1997.
(http://www.newton.cam.ac.uk./egypt/news.html)
Theben.
Ramses VIs grav er nu formelt genåbnet for besøgende. Ramses
VIs (1151-1141 f.Kr.) grav var i øvrigt et populært
"turistmål" allerede i græsk- romersk tid, hvor man
troede at den tilhørte Memnon. Datidens turister var ikke bedre
end nutidens, og de efterlod over 1000 graffiti på gravens
vægge. En undersøgelse af disse graffiti er netop blevet
påbegyndt af Adam Lukaszewicz (Polish Centre for Mediterranean
Archaeology).
(http://www.newton.cam.ac.uk./egypt/news.html)
I Karnak er restaureringen af Thotmes IVs (1401-1391 f.Kr.) alabasthelligdom nu færdig. Sidste del af restaureringen bestod i opsætningen af de store loftsblokke. Bygningen står nu i Open Air museet. (Eg. Arc. 9, s. 27)
Alexandria - Cleopatras Palads.
Et ptolemæisk paladsområde er undervandsarkæologernes nyeste
fund i Middelhavet ud for Alexandria. Ruinerne ligger på en
landtange, som forsvandt i havet omkring det 4. årh. e.Kr. Den
græske geograf Strabo besøgte biblioteket i Alexandria i år 25
f.Kr. og gav udførlige beskrivelser af området. Ved at følge
Strabos beskrivelser af topografiske optegnelser over datidens
Alexandria fandt udgravningsleder Franck Goddio frem til
paladsområdet. Arkæologerne har fundet flere stykker af store
skulpturer, incl. sfinkser, torsoer og hoveder af statuer, og de
har også bjerget søjler, kapitæler og store
bygningsblokke. (KMT 8/1,
1997, s. 7; Eg. Arc. 10, s. 15)
Sunkne skibe.
Omkring 40 særdeles velbevarede græske og romerske skibsvrag er
endnu et af de betydningsfulde resultater af
undervandsudgravningerne ud for Alexandria. Skibene blev fundet
langs en række af klipper parallelle med kysten, omkring 350
meter ud for Qaitbay fortet. Udgravningen af disse skibe
forventes at frembringe værdifuld information om Alexandrias
rolle i middelhavshandelen i græsk-romersk tid. (Eg. Arc.
10, s. 27)
Zawiyet Umm el-Rakham - Ramses IIs tempel.
Kanaanæiske amforaer og cypriotiske krukker fundet i magasiner i
området nord for Ramses IIs tempelfort i Zawiyet Umm el-Rakham
(341 km vest for Alexandria) er gode beviser på handel i
Ramesside-tiden. De otte nyopdagede magasiner kan ligesom templet
dateres til Ramses II (1290-1224 f.Kr.), da de alle har
dørelementer af sten med hans navne indskåret. Embedsmanden
Nebres navn er også indskrevet på en af stenblokkene. Han
kendes også fra tidligere indskrifter på lokaliteten og var
muligvis templets bygherre. Det ene af magasinerne var blevet
blokeret i oldtiden v.h.a. to kornkamre som var opført udenfor.
Den arkæologiske ekspedition under ledelse af Stephen Snape
(University of Liverpool) har desuden udgravet en serie på tre
kapeller med en stenbelagt gårdsplads og søjlegang foran.
Endelig har de nær portene øst for templet afdækket dele af en
stor lerstenskonstruktion. Den vil muligvis vise sig at være del
af en mur, som omgav komplekset eller måske en enorm
processionsvej. Dens funktion skal undersøges nærmere næste
sæson. (KMT
8/1, 1997, s. 7-8; LÄ III, 1021, VI, 845)
Qantir - stalde.
Et vældigt staldkompleks fra Ramessidetiden (19.-20. dynasti)
har været fokus for udgravninger i Qantir i de seneste år.
Udgravningerne, som ledes af Edgar Pusch (Pelizaeus Museum,
Hildesheim), har afdækket et område på 15.000 m2 med seks
bygningsdele. Hver af disse bestod af en pylonlignende indgang
til en stor gårdsplads, syd for hvilken lå en søjlehal, en
søjlegang og mindst 11 tilstødende rum, hvert med tøjringssten
og toiletlignende anlæg. Prøvegravninger har vist, at området
i det 18. dynasti var optaget af private huse og villaer.
(Eg. Arc. 10, s. 28)
Giza.
De gamle ægyptere var ikke altid lige gode til at respektere
deres forfædres bygningskunst. Syd for Mykerinos’
(2490-2470 f.Kr.) pyramide har udgravninger ledet af Zahi Hawass
(Supreme Council of Antiquities) ført til fundet af værksteder
fra Ramessidetiden, hvor man genbrugte dele af Gamle Rige
monumentet. Genbruget gik især ud over de arkitektoniske
elementer og skulpturer, som var lavet af granit. (Eg. Arc.
10, s. 28)
Sakkara. "Ny" tidlig dynastisk grav.
Vest for Djosers trinpyramide en en polsk ekspedition, ledet af
Karol Mysliwiec, stødt på overbygningen til en grav fra 2.
dynasti (2770-2649 f.Kr.). De udgravede dele består af en
gårdsplads udhugget i klippen og omgivet af en lerstensmur.
Desværre er der ingen informationer om bygningernes størrelse.
I starten af 3. dynasti er dele af gårdspladsen blevet ødelagt,
da en større grav blev udhugget i klippen. Senere blev der
gravet en ny skakt. Indenfor området har udgraverne fundet
blåglaserede fajancekakler magen til dem, som man kender fra
underbygningen i Djosers anlæg, samt keramik karakteristisk for
den tidlige dynastiske periode. Disse fund tyder på, at alle tre
anvendelsesfaser kan dateres til 2. og 3. dynasti, altså
tidligere end og omkring Djoser. Grave fra denne periode blev
også udgravet i Sakkara af Walter B. Emery tidligere i dette
århundrede. I gårdspladsen er der desuden fundet levn efter
flere små ildsteder med spredte knoglefragmenter og keramik, som
lader til at være af Gamle Rige dato. Ildstederne er muligvis af
kultisk betydning, men kan også være eksempel på genbrug af
området. (Eg. Arc. 10, s. 28; KMT 8/1,
1997, s. 9)
Wnw-inws mastaba.
En velbevaret 6. dynasti stenmastaba med et fint dekoreret
gravkapel blev fundet af en australsk ekspedition under ledelse
af Naguib Kanawati. Graven tilhører embedsmanden Wnw-inw, prins
og opsynsmand over Øvre Ægypten og præst ved Tetis pyramide
(2323-2291 f.Kr.). Gravkapellet består af tre rum bevaret op til
døroverliggerhøjde og indeholder gravejerens skindør in situ.
En 12 m dyb skakt fører ned til gravkammeret, hvor der er
velbevarede bemalede vægge. Motiverne i gravkammeret er de
traditionelle kornkammer- og slagtescener samt offerliste.
Sarkofagen blev plyndret allerede i oldtiden, men udgraverne
fandt rester af gravgaverne. (Eg. Arc. 10, 1997, s. 28)
Abydos. Umm el-Qa’ab.
Umm el-Qa’ab ved Abydos er kendt som gravplads for de
tidligste konger over et samlet ægyptisk kongerige (ca.
3000-2650 f.Kr.). De tyske udgravninger under ledelse af Günther
Dreyer presser imidlertid dateringen for gravpladsens start
længere tilbage for hvert år. Nu er der i U-gravpladsen (den
del af gravpladsen hvor de prædynastiske grave ligger) fundet
grave, som dateres helt tilbage til sen Nagada I (ca. 3600
f.Kr.). Altså næsten lige så tidlige som Nagada I-gravene i
Hierakonpolis, som var en af de andre vigtige byer på dette
tidspunkt. Dekorationen på en af Nagada I-krukkerne fra
udgravningen viser en skematisk afbildning af Nildalens topografi
og fauna, og forestiller muligvis et landkort.
Ud over disse spændende prædynastiske fund har udgraverne fundet adskillige såkaldte bullae, som er hule lerkugler med forseglinger. Disse er muligvis de tidligste lerforseglinger fundet i Ægypten. Nogle af dem bærer Narmers navn med årsdatering, og forekommer, berettes det, at referere til hans sejr over Deltaet. Se, det ville jo være rigtig interessant! Vi venter med spænding på yderligere oplysninger.
Genudgravning og rekonstruktion af de tidligdynastiske grave
fortsætter i Abydos. I 2. dynastikongen Khasekhemwys grav er der
nu fundet op til 40 seglaftryk med Djosers navn. Voldsomme
regnstorme i november måned ødelagde desværre de
restaureringer, som i de senere år er udført på 1.
dynastikongen Dens grav. Regnstormene var ikke så voldsomme som
i 1994, men forårsagede dog mindre skader på flere lokaliteter.
(KMT
8/1, 1997, s. 10, 69; Eg. Arc.10, s. 29. For nærmere oplysninger
om udgravninger i Abydos henvises bl.a. til J. Spencer, Early
Egypt, London 1993, eller udgravningsrapportene i MDAIK)
Nyopdaget Thotmes III-tempel.
Et hidtil uregistreret Thotmes III-tempel (1479-1425 f.Kr.) er
blevet fundet ved mundingen af wadien, som leder ind mod Umm
el-Qa’ab. Det blev lokaliseret i forbindelse med en
topografisk undersøgelse af området, udført af et amerikansk
udgravningshold ledet af Mary Ann Pouls. Kalkstenstemplet, som er
omgivet af en stor lerstensmur, er kun bevaret op til en meters
højde, men har stadig fint udskårne og bemalede relieffer.
(Eg. Arc. 9, s. 30)
Theben. Mellemste Rige-tempel.
På "Thoth Hill" har et ungarnsk udgravningshold under
ledelse af Gyozo Vörös udgravet en fuldstændig grundplan af et
Mellemste Rige-lerstens-tempel, stående på en massiv
stenterrasse. Der blev fundet mange kalkstensfragmenter fra
indgangen; nogle var indskrevet med tekster viet til Horus og
navnet på Saankhare Mentuhotep (III) (ca. 2010-1998 f.Kr.).
Udgraverne fandt også fragmenter af bavianstatuer og votivsteler
fra Mellemste Rige. Under dette lerstenstempel fandt udgraverne
et ældre stentempel.
(Eg. Arc. 9, s. 27; Eg. Arc. 10, s. 29)
El-Kab.
En belgisk ekspedition under ledelse af Luc Limme har opdaget en
intakt klippegrav fra begyndelsen af 18. dynasti. Graven
indeholdt kister, mumier, fin keramik og en bronzeøkse. (Eg.
Arc. 9, s. 28)
ANE-listen genoprettet.
Ja, tingene ændrer sig hurtigt på internettet. ANE (Ancient
Near East)-listen, som vi i sidste nummer meddelte var blevet
lukket, blev genåbnet i december, og det er altså igen muligt
at få oplysninger om ægyptologiske emner via den vej.
(www oriental institute 20. dec. 1996,
http://www-oi-uchicago.edu/OI/ANE/OI
ANE.html)
AK
Dateringer følger J. Baines og J. Málek, Atlas of Ancient Egypt, Oxford 1992, s. 36-37.
Forkortelser:
Eg. Arc.9 = Egyptian Archaeology 9, 1996; Eg. Arc.10 = Egyptian
Archaeology 10, 1997.
LÄ = Lexikon der Ägyptologie; MDAIK = Mitteilungen des
Deutschen Archäologischen Instituts Kairo.
Det ægyptiske museum i Berlin har for nylig erhvervet sig en figur, som på sin vis kompletterer museets fine samling af kunst fra Amarna-tiden.1 Nok er det ikke et kunstværk i den karakteristiske Amarnastil, men forbindelsen er der nu alligevel.
Figuren forestiller ifølge indskriften "kongens søn Tuthmose". Han var tilsyneladende barn af Amenhotep III og skulle efter alt at dømme en dag have været kong Tuthmose (Thotmes)V. Det blev han ikke, og i stedet blev det historiske forløb krydret med Amenhotep IV/Akhenatens revolutionerende ideer.
Men hvad blev der af Tuthmose? Figuren i Berlin viser ham som afdød, liggende på en båre med løvefødder. En fugl med menneskehoved sidder over hans brystkasse. Prinsen er død, og figuren har utvivlsomt været en del af hans gravudstyr.
For snart tyve år siden gav jeg et indirekte bud på prinsens forsvinden, som den kunne være blevet gengivet i de populære, ægyptiske kilder. Det skete først i en diasserie, dernæst i en børnebog, som var en oversættelse af Historien om prinsen, der kendte sin skæbne (Forlaget Ibis 1978, Forum 1981), altså ikke en type litteratur, der normalt ville have den store indflydelse på kolleger udi ægyptologien, selv om forslaget var seriøst ment. Teksten, som er nedskrevet kort efter Amarnatiden, og som rummer træk, der hører til netop her, beretter om en anonym ægyptisk prins, der for at undslippe sin skæbne drager til et fremmed land. Her vinder han den lokale prinsesse ved at være den eneste af bejlerne, der kan springe helt op til vinduet i det tårn, hendes far har anbragt hende i. Papyrusrullen mangler slutningen, men det er heller ikke den, der er relevant her. Det er snarere begyndelsen.
Mine illustrationer til fortællingen viser prinsens far med
Amenhotep IIIs kendte korpus og ansigtstræk, mens prinsen selv
er en ung mand med Amarna-ansigt. I den ægyptiske litteratur er
det ikke ukendt at lade historiske hændelser fremtræde som en
allegori.2 Måske
har forfatteren til Historien om prinsen villet give en
udlægning af, hvordan den ægyptiske prins forsvandt ud af
billedet så pludseligt: Han forlod simpelthen landet og endte
som fyrste i et lilleasiatisk fyrstendømme (i historien intet
mindre end Naharina)! Måske den anonyme prins af læseren blev
identificeret med Tuthmose?
LM
Noter:
1. Antike Welt, 28. årgang, 1987, s. 27-32.
2. Jf. L. Manniche, "The Wife of Bata",
Göttinger Miszellen 18, 1975, s. 33-38.
Jacob Skovgaard-Petersen, Moderne
islam. Muslimer i Cairo, Gyldendal
Undervisning, 1995. 160 sider, ill.; pris kr 171.
Denne bog, skrevet til gymnasiet og HF, er en fremragende
introduktion til islam i Cairo, idet den beskriver denne bys
politiske, sociale og religiøse udvikling gennem de sidste fem
hundrede år. Bogen består af 15 kapitler efterfulgt af tekster,
som illustrerer grundteksten. Disse tekster er forfattet af
muslimer i Cairo og er for første gang oversat til dansk.
Særlig interessant er de sidste kapitler i bogen, hvor
forfatteren beskriver situationen i det moderne Cairo. Her kommer
hans store kendskab til nutidens islam særligt til sin ret.
Bogen kan på det bedste anbe-fales til alle, der interesserer
sig for Ægypten.
TH-R
Jesper Frandsen, Ægyptisk
Matematik, Forlaget Systime a/s, Skt.
Paulsgade 25, 8000 Århus C. 128 sider; pris incl. moms: kr 120.
En bog om ægyptisk matematik på dansk har længe været savnet.
Erik Lundsgaards lille bog om samme emne, der udkom i 1945, og
Olaf Pedersens "Matematik og naturbeskrivelse i
oldtiden" fra 1975 gav kun korte oversigter.
I indledningen gennemgår forfatteren de forskellige kilder
til ægyptisk matematik, nemlig Pap. Rhind, Læderrullen, samt
Pap. Kahun, som alle er i British Museum, endvidere Pap. Moskva
(i Pushkinmuseet) og Pap. Berlin. Dernæst følger en kort
oversigt over hieroglyffer og hieratisk skrift.
De fire elementære regneoperationer (addition,
subtraktion, multiplikation og division) samt brøkregning hos
ægypterne behandles indgående, og der gennemgås endvidere
tabeller, ligninger, areal- og rumfangsbestemmelser og
stambrøks-teori. Bagest i bogen følger en samling opgaver til
læseren, en kronologisk oversigt, samt litteraturliste. Et
stikordsregister gør det let at finde rundt i bogen. Bogen er
flot illustreret med farvebilleder af ægyptiske templer og
monumenter. På side 42-43 er der to gode farveoptagelser af
udsnit af Pap. Rhind.
Bogen er skrevet for gymnasiets matematiklinje, men den kan læses af og anbefales til alle Ægyptensinteresserede - selv om der er mange formler. TH-R
Mette Viking, Turen går til
Egypten, 6. udg., Politikens Forlag. 144
sider, ill. ; pris kr 129.
Politikens Forlag har udsendt 6. udgave af Turen går til Egypten
i sin kendte og populære rejsehåndbogsserie. Bogen, der er
forfattet af ægyptologen og rejselederen Mette Viking, er en
glimrende og meget brugervenlig guide til Ægyptensrejsen. Den er
opdelt i seks geografiske områder og indeholder en række
velskrevne afsnit over vigtige temaer i oldægyptisk kultur
(guder, hieroglyffer, kendte faraoner, kartoucher, faraos sidste
hvilested, samt en oversættelse af Akhen-atons solhymne) og
endvidere et afsnit om dykning. Der er yderligere en række
praktiske oplysninger samt en nyttig miniparlør. Blot at kunne
sige et par ord på ægyptisk kan jo virkelig skabe kontakt til
ægypterne.
Bogen er i øvrigt illustreret med meget flotte
farvefotografier (specielt billedet s. 87 er en sand perle: vue
af vestbredden med felukka på Nilen).
Denne bog bør være i lommen på alle Ægyptensrejsende!
TH-R