![[Papyrus]](papyrus.jpg) |
Papyrus 16.1
|
Som noget nyt vil Dansk Ægyptologisk Selskab præsentere Papyrus on-line. Ikke hele bladet - der skal jo stadig være grund til at melde sig ind i selskabet - men udvalgte sider af aktuel interesse:
Om dette nummer
Siden sidst
Boganmeldelser
ved redaktør Lise Manniche
Papyrus har med dette nummer fået et helt nyt udseende. Vi trykker omslaget på "papyrus" med skiftende farveillustration, og Frank Madsen samt vores tegner Sussi Bech har i samarbejde med redaktionen udarbejdet et nyt design, som vi håber falder i medlemmernes smag.
Endnu en skelsættende begivenhed forestår i slutningen af juni, når Carsten Niebuhr Instituttet endnu en gang flytter teltpælene, denne gang til nok en midlertidig adresse: Snorresgade 17-19. DÆS' foredragsvirksomhed forventes at finde sted sammesteds.
For et par år siden deltog jeg som
repræsentant for et islamisk bogforlag i et tredages Black
Bookfair i London. Det var ved den lejlighed, at det gik op for
mig, hvor seriøst (læs "fanatisk") mange folk
"med sort pigmentering" betragter spørgsmålet om
deres eventuelle oprindelse i og fælles fortid med det gamle
Ægypten. Deres stande bugnede med ægyptiske souvenirs, specielt
med billeder af Tutankhamon, som dannede baggrund for diverse
publikationer om emnet. Hvad den politisk korrekte betegnelse for
denne gruppe end er i dagens Danmark, er det just den sorte
farve, der set med ægyptologernes øjne er det afgørende punkt
i diskussionen. Det er klart, at ægypterne selv klassificerede
de sorthudede nubiere som værende anderledes end ægypterne, der
afbildedes med rød eller rødbrun kropsfarve. I sin artikel
"Var de gamle ægyptere negre?" afvejer Torben
Holm-Rasmussen argumenterne for og imod og kommer til den
indlysende konklusion, at svaret er nej.
^ Op
Tutankhamon er iøvrigt repræsenteret i
dette nummer ved sine klædninger, hvis fremstillingsteknik og
tidligere pragt var emnet for et foredrag givet af Gillian
Vogelsang-Eastwood i forbindelse med udstillingen "Fra
faraos klædeskab" sidste år. Redaktionen benyttede sig af
lejligheden til at sikre sig retten til at præsentere materialet
i skriftlig form for Papyrus' læsere.
^ Op
De, der passerer gennem Carsten Niebuhr
Instituttet, har måske bemærket et stort grønt pengeskab, der
står i gangen, og sommetider hektisk aktivitet og højlydt
diskussion ved det store skrivebord ved siden af, hvor små brune
lapper flyttes rundt med en pincet og anbringes i rammer, der
(på en god dag) forsegles med et tilfreds udtryk af den
ihærdige forsker. Kim Ryholt og Joachim F. Quack fortæller her
om, hvad det er de til daglig henholdsvis smiler ad og frustreres
over. Det bliver spændende læsning, når samlingen af demotisk
litteratur udkommer i sin helhed.
^ Op
Det er altid en fornøjelse at kunne
præsentere genstande fra vores hjemlige samlinger, som
medlemmerne nemt kan få et førstehåndskendskab til, og i dette
nummer gør vi det til overflod. Anne-Mette Sørensen giver en
detaljeret gennemgang af en stele på Glyptoteket og Anne
Haslund Hansen følger trop med en spændende beskrivelse af en
håndfuld guldfolie, hun havde mulighed for at studere, da hun i
vinter var "føl" på Nationalmuseet.
^ Op
Endelig medtages denne gang en længere
rapport af Hans V. Rasmussen om en DÆS rejse til Ægypten og
Jordan i marts i år. Ikke blot giver den et indtryk af de
bureaukratiske problemer, arrangørerne må kæmpe med, når man
vover sig uden for de gængse turistruter, men først og fremmest
får vi en aktuel rapport om seværdigheder, som det er de
færreste beskåret at se med egne øjne.
^ Op
ved Mette Viking
Chicago House - projekt i Luxor
En gennemgribende restaurering af Amon-templet (18. dynasti), en del af det store tempelkompleks i Medinet Habu på Vestbredden i Luxor er i fuld gang. Arbejdet foretages af Chicago House, det populære navn for the Epigraphic Survey of the Oriental Institute of the University of Chicago, som siden 1924 har dokumenteret store dele af templerne i Karnak og Luxor-templet, foruden adskillige privatgrave og samtlige relieffer og indskrifter i det store Ramses III-tempel i Medinet Habu.
Amon-templet blev bygget af dronning Hatshepsut (ca. 1500 f.Kr.) og udvidet af hendes efterfølgere frem til den romerske tid. Templet blev bygget på det sted, hvor de otte skaberguder ifølge traditionen lå begravet. Det er i dag i dårlig stand, og der venter et stort arbejde i de fem år, som er afsat til restaureringen. Når templet er renset og stabiliseret, vil Chicago House gå i gang med at kopiere alle dekorerede flader i templet. Det vil som sædvanlig foregå i samarbejde med ægyptologer, fotografer og særligt uddannede kunstnere og ende med en række publikationer, der beskriver templets historie, arkitektur og religiøse betydning. Der vil også blive installeret gulve, lys osv. til glæde for turister. (Internettet, 8.2 1996, Oriental Institute, Chicago (ANE).
Ramses II og Nefertari
Siden november, 1995, da Nefertaris grav i Dronningernes Dal på vestbredden i Luxor åbnede, har hundreder af mennesker besøgt den enestående smukke grav. Selv om man kun lukker maksimum 150 besøgende ned i graven pr. dag, har flere ægyptologer protesteret. De mener, at den eneste måde at bevare graven på, er at lukke den helt. Rygtet vil vide, at ægyptologernes protester bliver hørt, og at sagen er under overvejelse.
Imidlertid står Memphis-statuen af Nefertaris mand, Ramses II, stadig foran hovedbanegården i Cairo og lider under udslippet og vibrationerne fra de mange biler, der dagligt passerer forbi. I øjeblikket bliver statuen renset, og man taler stadig om at erstatte originalen med en kopi. (KMT 7:1, forår 1996)
Mumier i Baharia-oasen
SCA-udgravninger i Baharia-oasen har resulteret i fund af et stort antal intakte græsk-romerske mumier, mange udstyret med guldmasker. Mumierne lå i de fleste tilfælde i forholdsvis meget beskedne grave. Dr. Nasri Iskander, Det Ægyptiske Museum i Cairo, arbejder i øjeblikket på at konservere kisterne og mumierne. Senere skal fundet studeres i detaljer. (KMT 7:1, forår 1996).
Nyt fra Sakkara
Den franske arkæolog og Sakkara-veteran, Jean-Philippe Lauer måtte vinke farvel til en gammel drøm - et museum kun 200 m fra Djosers trinpyramide, da den ægyptiske kulturminister Farouk Hosni for nylig besluttede at rive den endnu ufærdige bygning ned. Museet ville være en æstetisk trussel mod området, mente ministeren. Desuden havde arkæologer protesteret mod en moderne bygning på et potentielt udgravningsområde, hvor man faktisk for nylig har fundet en ptolemæisk sarkofag samt en lerkiste rummende et skelet. Museet skulle efter planen have haft genstande fra og en model af trinpyramiden, hvor Lauer har arbejdet i 65 år. (Nyhed på internettet, opr. fra New York Times, 10.3, 1996).
Intakt grav i Abusir
En uberørt grav fra 26./27. dynasti er dukket frem af sandet i Abusir, syd for Cairo, hvor tjekkiske arkæologer i øjeblikket arbejder. Nyheden blev frigivet d. 5. april i år. Graven, der tilhører en højtstående ægyptisk embedsmand, Iw-f-ankh, blev fundet for enden af en godt 20 m dyb skakt og indeholder, ifølge overinspektør for Giza-området, Zahi Hawass, en kalkstenssarkofag og tilsyneladende gravejerens mumificerede lig foruden fem æsker indeholdende ca. 400 figuriner (ushabti'er). Man har endnu ikke åbnet sarkofagen.
De tjekkiske arkæologer fandt i det samme område i december sidste år en ca. 4200 år gammel grav tilhørende en af faraos ministre, og udgravningsleder Miroslav Verner mener, at der muligvis kan være tale om en større, hidtil ukendt gravplads.
Den ægyptiske avis Al-Akhbar har ikke tøvet med at udråbe fundet af Iw-f-ankhs grav som en sensation. Zahi Hawass understreger dog, at der er tale om en meget lille og ikke bemærkelsesværdig rigt udstyret grav, f.eks. er der ikke fundet guld. Desuden er graven i en meget dårlig forfatning. (REUTER 5.4 1996)
Det Ægyptiske Museum i Cairo
Den nyindrettede udstilling af fundene fra Yuya og Tuyas grav (se Papyrus 15/2 1995, s. 45) er tilsyneladende kun begyndelsen på en omfattende "hovedrengøring" på Ægyptisk Museum i Cairo. Under ledelse af Dr. Muhammed Saleh og Mahmoud el-Halwagy, bliver Gamle Rige-gallerierne i øjeblikket omorganiseret. Samtidig gøres et helt nyt rum klar til åbning, og genstande fra museets magasiner, der aldrig før har været udstillet, hentes frem. (KMT, 7:1, 1996)
Redningsudgravning i Athribis i Deltaet
Et polsk-ægyptisk hold arkæologer under ledelse af Dr. Karol Mysliwiec har netop afsluttet vintersæsonens arbejde i Delta-byen Athribis. Polakkerne, der har foretaget udgravninger i området siden årene efter Anden Verdenskrig, må i disse år koncentrere sig om at redde de by-ruiner, der allerede er gravet frem; den nærliggende moderne by, Tell Atrib er en by i hurtig udvikling, og moderne lejlighedskomplekser er begyndt at trænge sig ind på udgravningsområdet.
Athribis, der opstod i den græsk-romerske periode, var især i det 2. århundrede, i tiden omkring Antonius, en blomstrende by. Arkæologerne har afdækket huse, kanaler, kalkovne, øl- og vinbryggerier, pottemagerværksteder, tempelområder, viet til Dionysos og for nylig et stort antal statuer af Afrodite. Statuerne kan stamme fra et kultisk skjulested på tempelområdet eller fra et billedhuggerværksted, mener arkæologerne. (KMT 7:1 forår, 1996)
Dansk forskningsprojekt om "Arven fra Ægypten"
I januar 1996 afholdtes et seminar på Aarhus Universitets
kursuscenter Sandbjerg med deltagelse af bl.a. flere
repræsentanter for Dansk Ægyptologisk Selskab. Seminaret blev
startskuddet til et nyt forskningsprojekt over temaet "Arven
fra Ægypten". Formålet med projektet er at undersøge
omverdenens og eftertidens syn på oldtidens Ægypten. Der sigtes
mod en dansksproget offentliggørelse af resultaterne med
udgivelsesdato 1. juli 1998, 200-årsdagen for
Napoleonekspeditionens landgang i Ægypten. Udover ægyptologer
og arkæologer deltager i projektet også historikere,
kunsthistorikere, religionshistorikere, teologer, arabister m.fl.
Der er således tale om et tværfagligt projekt, som søger at
tilnærme sig emnet fra en bred vifte af synsvinkler. Fra DÆS
deltager bl.a. Torben Holm-Rasmussen, Lise Manniche, Michael
Langkjær, Poul John Frandsen, Erik Christiansen og Bo Dahl
Hermansen.
Bo Dahl Hermansen
Carsten Niebuhr Instituttet flytter
I løbet af sommeren flytter Carsten Niebuhr Instituttet - og dermed også Dansk Ægyptologisk Selskab til nye lokaler i Snorresgade 17-19, 2300 København S. Flytningen skyldes ombygning af Københavns Universitet på Amager. Telefonnumrene forbliver uændrede.
Nyt fra Glyptoteket
D. 27. juni 1996 - 90-årsdagen for indvielsen af arkitekt
Hack Kampmanns bygninger (den del af Glyptoteket, der indeholder
Ægypten, Grækenland, Rom og Etrurien) - afholdes den officielle
indvielse af Glyptotekets nye imponerende udstillingssale, der
bl.a. huser en helt ny mumiesal. Ifølge museumsinspektør ved
den ægyptiske samling, Mogens Jørgensen, går alt efter planen,
så at publikum ca. 1. juli kan komme på besøg i de
nyindrettede lokaler. Det helt store trækplaster bliver, mener
Mogens Jørgensen, mumiesalen, et nybygget rum i underetagen, der
nås via en 18 m lang, nedadgående trappe. Trappen skal
understrege fornemmelsen af at gå ned i en grav. Også den gamle
mastaba-sal er blevet bygget om og udstyret med nye montrer.
^ Op
Charlott Hoffmann
Glimt af den nære orients oldtid. Mesopotamisk kunst fra en
dansk privatsamling.
Ny Carlsberg Glyptotek, København 1996.
216 sider, 8 tekstfigurer i sort/hvid samt 22 pl. i sort/hvid
pris: kr. 100.-
Denne bog er det officielle katalog til en udstilling med samme titel, der kunne ses på Ny Carlsberg Glyptotek fra 8. februar til 8. april 1996. Udstillingen bestod af objekter fra en dansk privatsamling. Den indeholdt figuriner af terracotta og ubrændt ler, keramik, olielamper, kileskrifttavler og andre lergenstande. Der var desuden stempel- og cylindersegl, kar og redskaber af sten samt redskaber og andre ting af bronze. Endelig var der objekter af materialer som glas, frit o.a. Desværre var mange af de udstillede genstande stærkt fragmentariske. Alligevel lykkedes det forfatteren at skabe en seværdig udstilling og skrive et katalog, der kan læses med udbytte, også uden at læseren har set udstilligen. Skønt størsteparten af bogens illustrationsmateriale består af objekter fra udstillingen, indeholder teksten nemlig mange oplysninger, der gør den nyttig som opslagsværk. De udstillede ting bliver således fremhævet som eksempler på hele genstandskategorier, hvis betydning og funktion i det mesopotamiske samfund omtales i kortfattet form. Ofte redegøres der også på en anskuelig måde for teknologien bag fremstillingen af tingene. På den måde bliver bogen en introduktion til nogle ret upåagtede sider af den materielle kultur i oldtidens Mesopotamien og Syrien. Der gives desuden for hvert enkelt objekt stikordsagtige informationer om materiale, dimensioner og, hvor det er muligt, proveniens og sammenligninger med andre fund, hvilket gør det let for den interesserede læser at gå videre med materialet.
Bogen indledes med et kapitel om Mesopotamiens og Syriens
historie (pp. 9-27). Her gennemgås tiden fra 5. årt. f.Kr.
til det 20. årh. e.Kr. på kun 19 sider. En næsten umulig
opgave, som forfatteren dog formår at løse uden ret meget
slinger i valsen. Kapitlet indeholder således bl.a. en anskuelig
tidstavle over det historiske forløb i både Syrien, Assyrien og
Babylonien samt 8 sort/hvide tekstfigurer, der visuelt fastholder
de vigtigste historiske perioder i nogle af deres mest seværdige
materielle udtryk. Selve kataloget udgøres af de følgende
kapitler: Terrakotta og ubrændt ler (pp. 28-142), Sten
(pp. 143-178), Metal (pp. 179-185) samt Små objekter
af forskellige materialer (pp. 186-190). Hvert af disse
kapitler indledes med en introduktion til de genstandskategorier,
der gennemgås, hvorefter kategorierne typologiseres og beskrives
som nævnt ovenfor. Helhedsindtrykket af bogen bliver således,
at vi her har at gøre med et nyttigt værk, der dels kan stå
alene som opslagsværk og dels kan bruges som udgangspunkt for
videre studier. Dette indtryk forstærkes yderligere af, at
forfatteren på indersiden af omslaget har udstyret bogen med et
kort, der viser vigtige fundsteder og på side 213-216 med ialt
90 Litteraturhenvisninger, der fortrinsvis er på engelsk,
tysk og fransk. Bogen er således også et af de få
dansksprogede værker af sin slags. Skal man som anmelder
fremføre en anke mod bogen (og det skal man jo), må det være,
at udstyr og layout ikke er særlig inspirerende, og at den kunne
have trængt til en grundig korrektur inden den gik i trykken.
Men disse ulemper opvejes klart af den lave pris og bogens
indholdsmæssige kvaliteter.
Bo Dahl Hermansen
^ Op
Palle Nielsen
Pyramider og gravkamre ved Giza
Forlaget Nielsen og Much, Århus 1996.
Så er der udkommet endnu en bog om pyramider - denne gang på
dansk. Forfatteren er historikeren, cand. mag. Palle Nielsen, der
i 1993 udgav bogen Ramses II og slaget ved Kadesh. I sin
nye bog Pyramider og gravkamre ved Giza har Palle Nielsen
for sin læser lavet et sammenkog af den enorme mængde
litteratur (hovedsagelig arkæologisk), der allerede findes om
emnet. På 128 sider gennemgås i store træk de tre
Giza-pyramider og de arkæologiske levn omkring dem - herunder
sfinksen, de igangværende udgravninger af håndværker- og
arbejdergrave og et udvalg af mastaba-grave. Et helt kapitel
beskriver f.eks. udsmykning og indskrifter i Dronning Meresankh
III's mastaba, væg for væg. De mange oplysninger om mål,
vinkler og materialer suppleres med lidt forskningshistorie,
udredning af faraoniske slægtsrelationer og endelig en kort
redegørelse for de historiske begivenheder, der gjorde
pyramidearkitekterne arbejdsløse. Bogen er illustreret med
grundplaner og gode s/h- og farvefotos.
Mette Viking