Tidligere rejser

Sudan 2


sudan_lise
”SUDAN 2” med Lise Manniche  11. – 21. november 2016

Ørkentur i firhjulstrækker til de ægyptiske templer og pyramider i Nordsudan.

Grundet den store interesse for turen til Sudan i januar 2016 har vi booket en opfølgende rejse og har allerede fået en del tilmeldinger.
Nubien, der strækker sig langt mod syd ind i det nuværende Sudan, var under ægyptisk indflydelse i mere end 2000 år. Faraonerne byggede templer til ægyptiske guder, og de nubiske herskere rejste pyramider til sig selv. Undervejs får vi også mulighed for at opleve det fascinerende ørkenlandskab og folkelivet både i hovedstaden og i landsbyerne.

Vi flyver til Khartoum og får en rundtur i byen inkl. nationalmuseet med genopbyggede templer og vægmalerier fra kirker, der blev oversvømmet af Nassersøen. Derefter kører vi ud i ørkenen i firhjulstrækker og overnatter i telt, camp og resthouse. Vi besøger de nordlige templer i Soleb, Sedeinga og Sesebi, stenbrud og den spektakulære katarakt ved Tombos, ruinerne af byen Kerma og det tilsandede tempel i Kawa. Længere sydpå ser vi pyramider i Nuri, el-Kurru og det maleriske Gebel Barkal og til sidst templerne i Musawwarat el-Sufra og Naga.

Prisen inkluderer visum og stort set alt på denne tur.
med 10 deltagere 29.899 kr.
med op til 13 deltagere 28.999 kr.
med op til 16 deltagere 28.199 kr.
eneværelsestillæg 4.600 kr.

Turen er allerede åbnet for alle DÆS-medlemmer, men der er enkelte pladser ledige for andre interesserede.
Kontakt Atlantis Rejser for dagsprogram, praktiske oplysninger og tilmelding: kathrine.alkjaer@atlantisrejser.dk eller lise@manniche.org

Nassersøen

 

AbuSimbel

Rejse på Nassersøen den første uge i marts 2016
med Mette Gregersen

På opfordring udbydes en rejse på Nassersøen i den første uge i marts 2016. Da der er indført skærpede regler for guidning i Ægypten, har vi måttet afvente besked på, om dette også gælder specielle ture. Vi har nu fået bekræftet, at disse ikke er omfattede af ændringerne, så derfor kan program udarbejdes. Dette vil foreligge snarest. 19 personer har vist deres interesse, og yderligere interesserede kan kontakte Mette på telefon: 46383904 / 21562837, eller e-mail: dalengen18@hotmail.com

Sudan

 

Sudan-med-Lise
Sudan med Lise Manniche – 14 dage i november 2016

Nubien, der strækker sig langt mod syd ind i det nuværende Sudan, var under ægyptisk indflydelse i mere end 2000 år. Faraonerne byggede templer til Amon-Ra, og de nubiske herskere rejste pyramider til sig selv. DÆS har ikke tidligere haft ture i denne region, men nu har formand Tine besøgt den i forbindelse med sine studier af nubiske monumenter på Glyptoteket, og hun har dermed banet vejen for andre.

Vi vil gerne lade DÆS-medlemmer få glæde af disse erfaringer og foreslår en rejse i det nordlige Sudan fra Khartoum til den 2. katarakt via lokaliteter som Mussawarat el-Sufra, Meroë, Nuri, Gebel Barkal, Kawa, Kerma, Sedeinga og Soleb. Vi flyver til Khartoum, hvor vi skal besøge det fine nationalmuseum. Rundrejsen vil foregå i firhjulstrækker og med rustik overnatning.

****

Efter den oprindelige annoncering havde vi en liste over interesserede personer, der blev orienteret, så snart turen var organiseret.

Den blev udsolgt på mindre end 6 timer! De, der gik forgæves, er kommet på en venteliste, og det viste sig hurtigt, at det ville være realistisk at gentage turen. Der foreligger derfor nu

”Sudan 2” – 21. november 2016

Program for ”Sudan 1” kan ses ovenfor, og der forventes ikke væsentlige ændringer. Prisen for ”Sudan 1” var som følger:

med 10 deltagere 28.900 kr.

med op til 13 deltagere 28.300 kr.

med op til 16 deltagere 27.300 kr.

eneværelsestillæg 4.300 kr.

De, der står på ventelisten fra ”Sudan 1”, vil få mulighed for at tilmelde sig først, og derefter bliver turen åbnet for alle DÆS-medlemmer. Turen forventes at ligge snarest. Det er muligt at registrere sin interesse hos lise@manniche.org, således at man kan være sikker på at blive orienteret i tide.

Rejse til Cairo og Alexandria – aflyst

640px-All_Gizah_Pyramids… 1.-8. november 2014 med Mette Gregersen.

Hvis forholdene tillader det, vil vi afholde denne tur, der måtte udsættes i marts måned 2014.

En rejse til de to lokaliteter Cairo og Alexandria spænder over næsten tre tusinde år. Cairo-området er sæde for de fleste tilbageværende tilgængelige pyramider i Ægypten, og vi skal besøge både Giza, Sakkara, Dahshur og Meidum. I Giza er et par af de talrige mastabagrave blevet åbnet for turister, og disse så vel som de åbne grave i Sakkara besøges. Sakkara har meget andet at byde på, nemlig Djosers trinpyramide, Tetipyramiden med nogle af de ældste pyramidetekster, det imponerende Serapeum, som var sæde for Apistyrenes begravelse og det relativt nye Imhotep Museum. Det ægyptiske museum og Det koptiske Museum skal naturligvis også ses.

Afslutningen på ægyptisk selvstændighed viser sig i det græsk-romerske Alexandria. Turen hertil strækker sig over to dage, hvorunder de antikke seværdigheder og det nye bibliotek besøges. På turen tilbage fra Alexandria til Cairo gør vi ophold i et koptisk kloster i den vestlige ørken, hvor munkene selv viser rundt.

Praktisk arrangør for turen er Atlantis Rejser, og program kan fås der af Kathrine Alkjær, som også modtager tilmelding. Faglige spørgsmål rettes til Mette Gregersen, som kan kontaktes på telefon 21562837 og efter 3. august på e-mail: dalengen18@hotmail.com. Kathrine Alkjær Atlantis Rejser kan kontaktes på grupper@atlantisrejser.dk.

 

Luxor+ januar 2015 – aflyst

Luxormed Louise Alkjær

Grib chancen for at se nogle af verdens mest berømte seværdigheder uden tusinder af turister, få en ægyptolog med mange års rejseledererfaring med som guide og nyd det milde og solrige klima i Luxor og det sydlige Ægypten netop som vinteren er rigtigt slem herhjemme.

DÆS arrangerer i januar 2015 en klassisk ugerejse til Luxor med god tid til de største seværdigheder, grundig og ægyptologisk baseret indføring i det gamle Ægyptens historie, arkæologi, kunst og religion og mulighed for at opleve og høre om ægyptisk hverdagsliv anno 2015.

Rejsen er for alle interesserede medlemmer, hvad enten man har været i Ægypten mange gange, eller det er første gang, man rejser. Program og guidning er dog tilrettelagt for den interesserede uden nogen særlige forkundskaber, og der vil derfor på alle seværdigheder blive guidet introducerende.

Atlantis Rejser er turens tekniske arrangør, og rejsen skal bestilles via dem på telefon 70 22 48 40.

Mere information, samlet program m.v. kan fås ved henvendelse til Louise Alkjær på 2728 2476 eller louise_alkjaer@hotmail.com. Her kan du også registrere din uforpligtende forhåndsinteresse.
Prisen er i skrivende stund ved at blive regnet ud og forventes klar snarest. Forventet afrejse ca. 10. januar.

Ring eller skriv til Louise for mere info.