Klubaften

Livet som munk: Askese i praksis

Paul-Sankt-Antonius

Mødedato: Torsdag d. 16/2 2016, kl. 18
Lokale: 15A.1.11

ved mag.art. Paul John Frandsen, Lektor Emeritus

Ifølge Euseb, der i det tidlige 300-tal skrev den første fremstilling af kristendommens historie, findes der to måder at leve på:

’Den ene er over naturen og uden for den sædvanlige måde, mennesker lever på. Den tillader ikke, at man gifter sig, får børn, at man ejer eller besidder noget, men kræver at man helt og fuldt skiller sig fra menneskenes normale liv og vier sig selv alene til Guds tjeneste i den himmelske kærligheds rigdom.

Den anden, mere beskedne, mere menneskelige måde, tillader mennesker til rene at indgå ægteskaber, at få børn’, osv.

I foredraget vil Paul give en bred indføring i munkenes liv, således som det reelt formede sig, når man skulle have mad i munden og fungere på randen af det almindelige samfund.

Gammelt og nyt fra el-Kurru

DÆS-el-Kurru-Foredrag-Martin

Mødedato: Torsdag d. 6/4 2017, kl. 18
Lokale: 15A.1.11

ved Martin Malm Thygesen, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Martin har tidligere arbejdet med Rachael Dann i el-Kurru, og han skal sammen med hende dertil igen til februar. Når han er tilbage, vil han fortælle os om udgravningslivet i el-Kurru og deres forskellige projekter i pyramiden [kurru1], dødetemplet, ved bymuren mm. samt om arbejdet i de to bemalede royale grave, og hvad nyt de er kommet frem til, siden DÆS besøgte el-Kurru i januar 2015.

Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie

Bartisch entropion

Mødedato: Onsdag d. 7/6 2017, kl. 18
Lokale: 23.0.49

v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.

Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og  vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.

Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.

DÆS-sommerfest onsdag d. 7. juni 2017 efter Sofie Schiødts foredrag

Kristne motiver på ægyptiske tekstiler

ÆIN-0949-tekstiler
Mødedato: Torsdag d. 8/9 2016, kl. 18.00
Lokale: KUA 15a.0.13

ved mag.art. Anne Hedeager Krag, tekstilforsker

Fra 300-årene til 639-40 var Ægypten en del af Det byzantinske Rige, og fra denne periode kendes en del tekstiler med kristne motiver, de såkaldte koptiske tekstiler, som er en betegnelse for tekstiler produceret i Ægypten i det første årtusinde e.Kr.

I dag skelnes mellem en romersk, en byzantinsk og en islamisk periode indenfor disse tekstiler.

Danske museer har en betydelig samling af ægyptiske tekstiler, blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek.

Motiverne på tekstilerne er ofte kraftfulde, ansigterne frontale med store øjne og ører, og der kendes også plante- og dyremotiver. Materialet er hør og uld. Motiver fra Det Gamle Testamente var mere almindelige end dem fra Det Nye Testamente.

Mest populære var motiver med Josef fra Det Gamle Testamente, den næstyngste af patriarken Jakobs tolv sønner og Jakobs foretrukne søn. På grund af jalousi solgte hans brødre ham som slave til Ægypten.

Fra Det Nye Testamente er det mest populære motiv flugten til Ægypten. De kristne ægyptere var stolte over, at Josef og Maria flygtede til Ægypten fra kong Herodes med det nyfødte Jesusbarn.

Efter den arabiske invasion af Ægypten i 641 blev den koptiske kunst til en vis grad påvirket af islamisk kunst.

I foredraget vil der blive vist eksempler på ægyptiske tekstiler fra alle tre perioder med hovedvægt på de kristne motiver.

Mumieportrætter og den portrætteredes alder

ÆIN-0682

Mødedato: Torsdag d. 22/9 2016, kl. 18

Lokale: KUA 15a.0.13

v. Bjarne Purup, cand. mag. i klassisk arkæologi, SAXO Instituttet, Københavns Universitet

Tidligere studier af de ægyptiske mumieportrætter har ikke tidligere beskæftiget sig med kønsfordelingen og den portrætterede alder.

Bjarne Purup stiller i dette foredrag spørgsmålet om, hvilken påvirkning det græsk-romerske samfund har haft på mumieportrætternes aldersgrupper og kønsfordeling. Der er en overvægt af unge kvinder blandt de kvindelige mumieportrætter, hvilket kan skyldes denne alders status i samfundet.

En status, der ikke blev afmålt ud fra en politisk eller elitær karriere, som den mandlige elites status blev, men ud fra kvindens plads i familien, som datter, ægtefælle og moder. I modsætning hertil er der blandt mandsportrætterne en mere jævn fordeling mellem de forskellige aldersgrupper.

Bjarne vil argumentere for, at denne portrættering afspejler den græsk-romerske etniske og kulturelle gruppe, som mumieportrætterne ifølge forskningen tilhører. Det er yderligere muligt at analysere, hvor mange mænd og kvinder, der er portrætteret i de forskellige perioder. Dermed kan man dokumentere en kronologisk ændring i mumieportrætterne mod de ældre aldersgrupper i 2. årh. e.Kr. – mere markant for mænd end for kvinder.

Hvad denne ændring i mumieportrætternes aldersgrupper afspejler, vil Bjarne også give svar på.

H.O. Lange og drømmen om et dansk institut i Cairo

H-O-Lange

Mødedato: Tirsdag d. 6/12 2016, kl. 18

Lokale: KUA 23.0.49
Julefest efter foredraget i 10.3.28 (frokoststuen på TORS).
Vi går som sædvanligt samlet fra foredrag til fest.

v. cand. mag. Lars Schreiber Pedersen, Vicestadsarkivar, Frederiksberg Stadsarkiv

I begyndelsen af august 1938 modtog den danske ægyptolog H.O. Lange et brev fra sin kollega og mangeårige ven, den tysk-jødiske ægyptolog Ludwig Borchardt.

Borchardt var tidligere direktør for det tyske arkæologiske institut i Ægypten, men havde efter sin pensionering oprettet sit eget institut i Cairo, finansieret af en til lejligheden oprettet stiftelse i Schweiz. I brevet til Lange berettede Borchardt om den seneste stramning i det nationalsocialistiske Tysklands kurs over for jødiske statsborgere. For at beskytte såvel instituttet i Cairo som sig selv og hustruen Mimi, tilbød Ludwig Borchardt at overdrage instituttet til en videnskabelig institution i Danmark, mod at han og hustruen fik tildelt dansk indfødsret.

H.O. Lange forstod vigtigheden af vennens brev og forelagde personligt sagen for den danske udenrigsminister P. Munch. H.O. Lange ønskede dels at hjælpe sin gamle ven ud af hans vanskelige situation, og dels så Lange muligheden for at sikre Danmark et værdifuldt videnskabeligt institut i Ægypten, der ikke blot ville sikre men også udbygge Københavns Universitets position som det ægyptologiske centrum i Skandinavien, et emne, der lå den aldrende H.O. Lange stærkt på sinde.

Tilmelding til DÆS julefest finder du her

Bogauktion med foredrag: Kongelige ammer i Det Ny Rige

Amme-Julie

Mødedato: Torsdag d. 25/2, 2016
kl. 18.00  KUA2 10.3.28

Boglisten er færdig nu

Kongelige ammer i Det Ny Rige, ved cand. mag. Julie Friis
Mennesket har komplicerede sociale forbindelser og familiemønstre, og jeg valgte som specialeemne at undersøge to af disse særegne forbindelser i oldtidens Ægypten.

Det ene er forholdet mellem ammer og de kongelige børn. I oldtidens Ægypten kunne det
vise sig at være en god beskæftigelse at lade sig hyre som amme, og der findes kontrakter, som ligefrem specificerer, både hvor længe et barn skulle ammes, og hvad ammen kunne forvente i betaling for ydelsen.

I velhavende familier kunne ammen være afbildet på gravmonumenter sammen med familien, hun tjente hos. De kongelige ammer, som ammede børn fra kongehuset, kom dog selv fra prominente familier, og her finder vi ikke kontrakter på denne ydelse. Som noget ganske nyt ses det kongelige barn i fysisk kontakt med et medlem af hoffet og ikke-kongelige. Hvad kunne denne forbindelse til kongefamilien betyde for ammen? Og hvad kan vi sige om en ammes status i hendes egen familie?

Dagligdag og overlevelse på fortet ved Zawiyet Umm el-Rakham

Nicky

Mødedato: Torsdag d. 17/3 2016, Kl. 18
Lokale: KUA2 15A.0.13

ved Nicky Nielsen MA, PhD Candidate Egyptology, University of Liverpool

I begyndelsen af sin lange regeringsperiode beordrede Ramesses II en række forter bygget langs Ægyptens nordlige kyst. Det fjerneste af disse forter, Zawiyet Umm el-Rakham, ligger mere end 300 km vest for Alexandria.

K165-NickyMeningen bag disse forter – bygget lang inde i libysk territorium – er et omdiskuteret emne. Teorier har forklaret deres eksistens som strategiske flaskehalse, der skulle stoppe en libysk invasion af Ægypten eller advarselsposter, hvis job det var at sende beskeder fra fort til fort og advare kongen om libysk aggression.

Undersøgelser af det arkæologiske materiale fra Zawiyet Umm el-Rakham har dog skabt et meget mindre aggressivt billede af fortets eksistens. Dette foredrag omhandler, hvordan fortets indbyggere levede fra dag til dag, hvordan de skaffede mad, fremstillede værktøjer, og i hvor høj grad deres eksistens afhang af hjælp og støtte fra den ægyptiske stat. Foredraget vil foreslå en genfortolkning af meningen bag konstruktionen af Zawiyet Umm el-Rakham i det fjerneste hjørne af Ægyptens interessesfære.

Camel, O Camel, come and fetch and carry

Mødedato: Tirsdag d. 7/6 2016 kl. 18.00
Lokale: KUA1 22.0.11

camel-o-camel-1Camel, O Camel, come and fetch and carry
ved Dr. Jennifer Cromwell, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet

Fulgt af sommerfesten kl. 19.30

After the introduction of the camel (dromedary) into Egypt at the end of the first millennium BC, it became the most important beast of burden in the country. They were used by the Roman military, for transport to the quarries and ports of the eastern desert, by monasteries throughout the land, and a camel is central to the life and cult of St Mena. Yet, before the Ptolemaic period, the camel is barely attested in Egypt, despite being perfectly designed for life in the desert and along the cultivation’s edge.

This paper will fall in two parts. The first deals with the scant evidence for camels in Egypt during the Pharaonic Period, even though it had been domesticated in the Arabian peninsula at least by the start of the second millennium. The second part examines the importance of camels within a monastic context: the roles camels played, who was responsible for their care, and who benefited from their by-products. Two main cases studies illustrate the different uses of camels, depending on location and need: the monastery of Wadi Sarga, south of Asyut, and the monastic communities along the Theban west bank.

 

The Gurob “Burnt Groups” and their implications for trade and chronology during the Late Bronze Age and Early Iron Age Eastern Fayum

guob
Mødedato: Tirsdag d. 1/12
kl. 18.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Ph.d. Valentina Gasperini, Marie Curie postdoc Liverpool Universitet

The so called “Burnt Groups” were unearthed during the 1889 – 1890 autumn season carried out by W.M.F. Petrie in the New Kingdom site of Gurob. These assemblages constitute groups of objects deliberately burnt and then buried under the floor of structures related to the harim-palace. Since the discovery of the “Burnt Groups”, many theories have been formulated regarding their meaning and most of the hypotheses have implied non-Egyptian rituals for their explanation, based also on the presence of a large amount of Eastern Mediterranean pottery in these assemblages. The deep fascination of Petrie for the presence of resident foreigners at Gurob has played a major role in influencing the study of these assemblages. This lecture will present the results of the complete reassessment of these assemblages in the light of a recent analysis of all the available archaeological and documentary materials.

Julefest efter foredraget

Tekstilernes skjulte betydning i det gamle Ægypten

tut


Mødedato: Torsdag d. 24/9
kl. 18.00
Lokale: KUA1 15a.0.13

v. cand. mag. Ziff Julie Jonker

Ægyptiske tekstiler havde mange forskellige formål i livet såvel som i døden, hvilket også er grunden til deres hyppige forekomst i gravkontekster. Nogle typer tekstiler findes ofte i kister, som klæder eller mumiebind, mens andre ses svøbt om forskellige objekter. De gamle ægyptere anså tydeligvis tekstilerne som vigtige og betydningsfulde, men desværre har de fleste moderne forskere ikke forstået deres vigtighed. Dette betyder, at selvom mange tekstiler er velbevarede, så bliver disse sjældent beskrevet detaljeret, fotograferet eller forsøgt bevaret. Med udgangspunkt i fund fra Tutankhamons grav vil foredraget berøre spørgsmålet om, hvilke objekter der var indhyllet i tekstiler, og hvordan dette ændrede objekternes brug, formål og udtryk.

Kvinderne der forlod haremmerne

jesper
Mødedato: Torsdag d. 19/11, kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13

v. cand. mag. Jesper Petersen

I sommeren 1923 trådte Huda Sharawi ud af toget på banegården i Kairo – hun fjernede ansigtssløret i fuld offentlighed, og de mange haremskvinder, der var mødt op for at modtage den Egyptiske Feministunions formand, jublede, mens flere af dem i trods mod haremskulturen rev sløret af og smed det på jorden. Kvindekampen var skudt i gang i Egypten, og de næste år blev et dramatisk opgør med samfundets patriarkalske normer. Kvinderne forlod haremmerne og fyldte gaderne i protest imod et system, der havde undertrykt dem i århundreder. I dette foredrag fortælles historien om kvindernes vækkelse i slutningen af 1800-tallet frem til shariadomstolenes nedlæggelse i 1955. Det bliver et spændende foredrag med nedslag i kvindernes egne beskrivelser af kampen mod en kultur, der havde undertrykt dem i århundreder.

Drama i det gamle Ægypten

Lena
Mødedato: Torsdag d. 12/2, kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13

v. cand. mag. Lena Tambs, Københavns Universitet

Oldtidens drama og dramatiske forestillinger associeres ofte med græske og romerske teaterforestillinger, men nyere videnskabelig forskning har påvist, at disse i realiteten var fjernere fra ‘drama som vi kender det’ end tidligere antaget.

Vores forståelse af drama i oldtiden bør altså revurderes og redefineres. Ved at anerkende vigtigheden af religiøse, rituelle, rumlige, sociale, politiske, og funktionelle aspekter, der i tillæg til den oftere fremhævede underholdningsværdi var inkorporeret i tidlige dramatiske udtryksformer, åbnes der for en bredere definition af ‘drama’, som tillader iscenesættelse også i andre oldtidskulturer.

Disse havde blot en anden form, tilpasset deres respektive lokale forhold. Med udgangspunkt i en særlig dramatisk religiøs festival, navnligt den nationale Khoiak-festival for Osiris, vil jeg her berøre spørgsmålet om, hvad der karakteriserede drama og dramatiske forestillinger i det gamle Ægypten, samt hvordan viden herom bidrager til en bredere forståelse af drama i oldtiden som sådan.

Munke, eneboere og klostre

Onnophrius og daddelpalmen
Mødedato: Torsdag d. 26/3,
kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13

v. mag.art. Paul John Frandsen, lektor emeritus

Hvad fik mennesker i det 3. århundrede til at blive munke og nonner? Hvad betyder askesen for den enkelte? Og hvad betyder klosterbevægelsen for samfundet? Vi skal se nærmere på disse spørgsmål, således som de blandt andet besvares gennem to helgen-biografier, Den hellige Antonius (og hans fristelser) og Den hellige Onnofrius.

Bogauktion med foredrag: Rejse i Sudan

Tine
Mødedato: Torsdag d. 21/5,
kl. 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 – (Frokoststuen TORS)

Rejse i Sudan, v. Ph.d. Tine Bagh, museumsinspektør, Ny Carlsberg Glyptotek

Både foredrag og bogauktion afholdes i Frokoststuen på ToRS, Lokale 10.3.28, KUA2 (hvor vi tidligere har holdt jule- og sommerfester).

 

Vi starter med foredraget kl. 18, hvor jeg vil fortælle om at rejse i Sudan, hvor jeg var med fotografen Janne Klerk i november sidste år for at tage billeder til udstillingen på Glyptoteket ‘Taharqa – Den Sorte Farao’, som kan ses frem til d. 28. juni, og til bogen Finds from the Excavations of J. Garstang in Meroe and F.Ll. Griffith in Kawa in the Ny Carlsberg Glyptotek.

 

Foredraget holdes bl.a. i forbindelse med, at Lise arrangerer to rejser til Sudan.

 

Boglisten finder du her – der er flere godbidder med denne gang.  Mange af bøgerne stammer fra boet efter Komtesse Irene Danneskiold-Samsøe, der i sin tid studerede ægyptologi. Et par stykker er doneret af Jürgen Osing, der var professor i ægyptologi i København, da jeg begyndte at studere.

 
********
 
I november 2014 var Tine på en rejse til Sudan med fotografen Janne Klerk for at tage billeder til udstillingen ’Taharqa – den sorte farao’ på Glyptoteket. Det bragte dem fra hovedstaden Khartoum, hvor den Hvide og Blå Nil mødes og nordpå til den 3. katarakt.Rejsen førte gennem forskelligartede smukke landskaber, til møder med venlige mennesker og stop ved maleriske ruiner.

De små pyramider fra 25. dynasti og senere og steder som Meroë, Nuri og Gebel Barkal, hvor også det ikoniske bjerg med templer for sin fod ligger. Navne som Kerma med den vestlig såkaldte Defufa lyder nærmest mytiske, som når man aldrig har set pyramiderne i Giza, men en rejse til Sudan gjorde drømmen til virkelighed.