Fest

Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie

Bartisch entropion

Mødedato: Onsdag d. 7/6 2017, kl. 18
Lokale: 23.0.49

v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.

Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og  vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.

Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.

DÆS-sommerfest onsdag d. 7. juni 2017 efter Sofie Schiødts foredrag

Fest efter foredraget

IriHerwNefer
Mødedato: Onsdag d.7/6 2017, efter foredraget

Lokale: 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.
Seneste tilmelding fredag d. 2/6 2017, men meld jer gerne i god tid.

Buffet til 120 kr.
Drikkevarer tilkøbes ekstra (tag gerne mønter og mindre sedler med – eller brug MobilePay).
Vi glæder os til endnu et hyggeligt samvær med mange DÆS-medlemmer!

Tilmelding ved at
1) udfylde formularen (felter med * skal udfyldes) og betale ved at indsætte 120 kr. pr. person på Danske Bank kontonr. 1551-0007347383 (eller andet aftalt).
Skriv ’fest’ og navn!


2) eller sende et gammeldags brev til Lise Manniche, Vestergade 16, 3740 Svaneke,
med oplysning om navn og antal deltagere, samt betalingsmåde. Tilmelding er bindende! og betale som ovenfor nævnt eller

3) melde dig ved seminaret. Betaling kan ske ved samme lejlighed.
Evt. betaling på dagen aftales med Lise. Men vi vil helst have penge på forhånd :)

H.O. Lange og drømmen om et dansk institut i Cairo

H-O-Lange

Mødedato: Tirsdag d. 6/12 2016, kl. 18

Lokale: KUA 23.0.49
Julefest efter foredraget i 10.3.28 (frokoststuen på TORS).
Vi går som sædvanligt samlet fra foredrag til fest.

v. cand. mag. Lars Schreiber Pedersen, Vicestadsarkivar, Frederiksberg Stadsarkiv

I begyndelsen af august 1938 modtog den danske ægyptolog H.O. Lange et brev fra sin kollega og mangeårige ven, den tysk-jødiske ægyptolog Ludwig Borchardt.

Borchardt var tidligere direktør for det tyske arkæologiske institut i Ægypten, men havde efter sin pensionering oprettet sit eget institut i Cairo, finansieret af en til lejligheden oprettet stiftelse i Schweiz. I brevet til Lange berettede Borchardt om den seneste stramning i det nationalsocialistiske Tysklands kurs over for jødiske statsborgere. For at beskytte såvel instituttet i Cairo som sig selv og hustruen Mimi, tilbød Ludwig Borchardt at overdrage instituttet til en videnskabelig institution i Danmark, mod at han og hustruen fik tildelt dansk indfødsret.

H.O. Lange forstod vigtigheden af vennens brev og forelagde personligt sagen for den danske udenrigsminister P. Munch. H.O. Lange ønskede dels at hjælpe sin gamle ven ud af hans vanskelige situation, og dels så Lange muligheden for at sikre Danmark et værdifuldt videnskabeligt institut i Ægypten, der ikke blot ville sikre men også udbygge Københavns Universitets position som det ægyptologiske centrum i Skandinavien, et emne, der lå den aldrende H.O. Lange stærkt på sinde.

Tilmelding til DÆS julefest finder du her

The Gurob “Burnt Groups” and their implications for trade and chronology during the Late Bronze Age and Early Iron Age Eastern Fayum

guob
Mødedato: Tirsdag d. 1/12
kl. 18.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Ph.d. Valentina Gasperini, Marie Curie postdoc Liverpool Universitet

The so called “Burnt Groups” were unearthed during the 1889 – 1890 autumn season carried out by W.M.F. Petrie in the New Kingdom site of Gurob. These assemblages constitute groups of objects deliberately burnt and then buried under the floor of structures related to the harim-palace. Since the discovery of the “Burnt Groups”, many theories have been formulated regarding their meaning and most of the hypotheses have implied non-Egyptian rituals for their explanation, based also on the presence of a large amount of Eastern Mediterranean pottery in these assemblages. The deep fascination of Petrie for the presence of resident foreigners at Gurob has played a major role in influencing the study of these assemblages. This lecture will present the results of the complete reassessment of these assemblages in the light of a recent analysis of all the available archaeological and documentary materials.

Julefest efter foredraget

Ægyptiske myter

mytologiske-haandboegerMødedato: Tors. d. 4/12, kl. 18
Lokale: 23.0.50, KUA1

Ægyptiske myter i lyset af de ægyptiske mytologiske håndbøger, v. Jens Blach Jørgensen, PhD

I sentidens Ægypten dukker der nye mytologiske tekster op som del af tempelindskrifter og som decideret mytologiske håndbøger. Håndbøgerne gennemgår systematisk de vigtigste myter for hver enkelt distrikt og tolker dem ved hjælp af de heliopolitanske guders myter. Foredraget vil belyse de forskellige tolkningsprincipper, som udnyttes i håndbøgerne, og hvordan de går igen i tempeldekorationer og rituelle tekster. Undervejs vil vi se på både velkendte myter, som myten om Osiris død og begravelse, og nye myter, som kun findes i håndbøgerne og handler om den kvindelige Horus og hendes omgang med Re, Geb, Osiris og Seth.

Julefest efter foredraget