efterår 2017

Scribal statues

Niv skriver

Mødedato: Onsdag d. 4/10 2017, kl. 19.00
Lokale: 23.0.49

Scribal statues, v. Ph.d. Niv Allon, Assistant Curator, Metropolitan Museum, New York

The history of scribal statues spans almost two millennia, from the fourth Dynasty into the Late Period.Their consistency in form seemingly indicates stability in meaning to the point of fossilization.

A fundamental change in the statues’ inscriptions already during the Middle Kingdom suggests otherwise. In this period, the inscription on the papyrus surface starts referring to the textual activity itself.

This paper will explore the social and cultural setting of this change and its implications regarding the notion of literacy, as well the agents who took part in it, especially the vizier Mentuhotep who throughout Egyptian history remained the most prolific patron of scribal statues.

 

 

From Egypt to the Lake District

Anna Garnett
Mødedato: Søndag d. 8/10, Kl. 15.00
Lokale: 22.0.11

From Egypt to the Lake District: Objects from John Garstang’s Excavations in Kendal Museum, v. Anna Garnett, Curator, Petrie Museum of Egyptian Archaeology

The north-west region is one of the richest in Britain for collections of ancient Egyptian material in public museums. Research into the history of the small Egyptology collection at Kendal Museum, located in the English Lake District, has revealed fascinating stories behind the objects and the characters associated with the collection. This presentation will provide an overview of the collection, focusing in particular on how objects from the excavations of John Garstang, Professor of Egyptian Archaeology at the University of Liverpool, made their way to Kendal.

Farao. Magtens ansigt

Mødedato: Torsdag d. 26/10 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Farao. Magtens ansigt. Det Mellemste Rige på Glyptoteket, v. Ph.d. Tine Bagh, Museumsinspektør, Glyptoteket

D. 12/10 åbner udstillingen ’Farao. Magtens ansigt’ på Glyptoteket.

Rammen om udstillingen er det Mellemste Rige, og ’magtens ansigt’ er bl.a. Glyptotekets berømte ’Sorte Kongehoved’ med de alvorlige ansigtstræk. Det sættes overfor et andet sort kongehoved af Amenemhat III, fra Metropolitan Museum, New York, og hans far, Sesostris III, med den sure mund og de tungeøjenlåg, repræsenteres af et monumentalt hoved fra Nationalmuseet, der ikke normalt er udstillet. De sættes begge overfor den let smilende Sesostris I fra Medelhavsmuseet i Stockholm.

Der vil også være en afdeling med Labyrinten i Hawara, hvor Sobek fra Museum of Fine Arts, Boston bliver kronet, en næste 1:1 faksimile af klippekammeret i Djehutyhoteps grav i el Bersheh med den kendte scene med transport af en kolossalstatue samt et særligt et børnespor og lyttestationer, hvor oldægyptiske tekster læses op.

Kom med bag om udstillingen om Farao og hans magt i Mellemste Rige og hør om de mange overvejelser, til- og fravalg, muligheder og krav, der altid vil være en del af et projekt som dette.

Farao. Magtens ansigt

Mødedato: Lørdag d. 28/10 Kl. 14 og 15

Lokale: Omvisning på Glyptoteket  – vi mødes i Forhallen.
Tilmelding hos: tine.bagh@gmail.com
til kl. 14 eller 15

Farao. Magtens ansigt. Det Mellemste Rige på Glyptoteket, v. Ph.d. Tine Bagh, Museumsinspektør, Glyptoteket

D. 12/10 åbner udstillingen ’Farao. Magtens ansigt’ på Glyptoteket.

Rammen om udstillingen er det Mellemste Rige, og ’magtens ansigt’ er bl.a. Glyptotekets berømte ’Sorte Kongehoved’ med de alvorlige ansigtstræk. Det sættes overfor et andet sort kongehoved af Amenemhat III, fra Metropolitan Museum, New York, og hans far, Sesostris III, med den sure mund og de tungeøjenlåg, repræsenteres af et monumentalt hoved fra Nationalmuseet, der ikke normalt er udstillet. De sættes begge overfor den let smilende Sesostris I fra Medelhavsmuseet i Stockholm.

Der vil også være en afdeling med Labyrinten i Hawara, hvor Sobek fra Museum of Fine Arts, Boston bliver kronet, en næste 1:1 faksimile af klippekammeret i Djehutyhoteps grav i el Bersheh med den kendte scene med transport af en kolossalstatue samt et særligt et børnespor og lyttestationer, hvor oldægyptiske tekster læses op.

Kom med bag om udstillingen om Farao og hans magt i Mellemste Rige og hør om de mange overvejelser, til- og fravalg, muligheder og krav, der altid vil være en del af et projekt som dette.

Gravkonstruktion i Ny Rige

Mødedato: Torsdag d. 02/11, kl. 18.00

Lokale – kommer senere

Gravkonstruktion i Ny Rige, v. Rune Olsen, Ph.d.-studerende, ToRS, Københavns Univ.

”Hvordan byggede ægypterne pyramiderne”? Spørgsmålet er de fleste mennesker nok stødt på, og mange har nok også indset, at det ikke er så ligetil at svare på. Dette foredrag handler ikke om pyramiderne, men om de private grave i Theben og Sakkara. Det er dog det samme spørgsmål, og svaret er lige så kompliceret. Konstruktionen af gravene til Ægyptens elite handlede bestemt ikke bare om at udhule en klippe eller stable sten sam-men i en mur, men involverede en betragtelig mængde planlægning, organisering, logistik og konfliktløsning. Med udgangspunkt i de arkæologiske, arkitektoniske og tekstuelle kilder vil foredraget forsøge at synliggøre en lille del af forskellene, lighederne, og problemerne ved at anlægge en grav i henholdsvis det 18. dynastis Theben og det 20. dynastis Sakkara.

Seminar om Mellemste Rige

Mødedato: Lørdag d. 11/11, 2017, kl. 11-16
Lokale: 22.0.11

Foredrag 1 kl. 11-12.15:
Who made the Middle Kingdom?, v. Stephen Quirke, Edwards Professor of Egyptian Archaeology and Philology, UCL London

In one of the most remarkable art historical studies on any period of ancient Egypt, Hans Gerhard Evers labelled the Middle Kingdom as a Staat aus dem Stein (1929).

His title instantly conveys the impact of the imposing statues of kings and their court, and Evers showed an equal appreciation for other imagery and materials, such as the dramatic faience figures of roaring wild animals. His more inquisitive eye opens the door to a different Nile environment, in which the monumental landscape emerges out of the earth through specific sets of skills, deployed by a wider and more diverse range of people over time. Where, then, can we locate the motors of these skills in the society of their time?

Much of the figurative art we see in museums was destined for liminal spaces – temples within enclosures, and cemeteries in the low desert. Yet these zones may have attracted only special instances of production, marginal to the main arena of ancient life. If we search instead for skill, artistry, among people in villages and towns, a different source of creative power might emerge, on the riverbank itself. In the ancient Egyptian language, the word wekhret means both dockyard and artist workshop.

In this talk, I follow the lead from this clue to rethink our image of ancient Egyptian society and art, and our chances of recognising its generative powers.

Frokostpause kl. 12.15-13.00 (medbring selv mad og drikke)

Foredrag 2 kl. 13.00-14.15:
Stylish Statuary,
v. Daniel Soliman, Postdoc, ToRS, Københavns Universitet

Numerous pieces of Egyptian sculpture in museum collections do not bare any inscriptions and are unprovenanced. By examining the style and the iconography of the sculptures, they can often be dated or even assigned to a specific individual.

For example, the famous greywacke head in the Glyptotek is attributed to Amenemhat III, based on careful comparison to securely dated statues of that king. Indeed, examination of stylistic and iconographic details can help contextualize sculpture, as will be illustrated by statues representing kings of the late Middle Kingdom. However, the study of iconography is based solely on material that survives, and at times it can be misleading.

This becomes particularly clear when we examine the two colossal seated statues, Cairo JE 45975 and JE 45976, which date to the late Middle Kingdom but were reworked under Ramesses II. Despite a commonly accepted iconographic dating criterion, I will argue that they were originally made for king Senwosret III.

Pause kl. 14.15-14.45

Foredrag 3 kl. 14.45-16.00:

billede kommerObject Categories as Historical Signatures, v. Gianluca Miniaci, Senior Researcher, University of Pisa

Gravkonstruktion i Ny Rige

Mødedato: Torsdag d. 30/11, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Gravkonstruktion i Ny Rige, v. Rune Olsen, Ph.d.-studerende, ToRS, Københavns Univ.

”Hvordan byggede ægypterne pyramiderne”? Spørgsmålet er de fleste mennesker nok stødt på, og mange har nok også indset, at det ikke er så ligetil at svare på. Dette foredrag handler ikke om pyramiderne, men om de private grave i Theben og Sakkara. Det er dog det samme spørgsmål, og svaret er lige så kompliceret. Konstruktionen af gravene til Ægyptens elite handlede bestemt ikke bare om at udhule en klippe eller stable sten sam-men i en mur, men involverede en betragtelig mængde planlægning, organisering, logistik og konfliktløsning. Med udgangspunkt i de arkæologiske, arkitektoniske og tekstuelle kilder vil foredraget forsøge at synliggøre en lille del af forskellene, lighederne, og problemerne ved at anlægge en grav i henholdsvis det 18. dynastis Theben og det 20. dynastis Sakkara.

Dayr al-Barsha and Dayr al-Bahri

Harco

Mødedato: Tirsdag d. 5/12 2017, Kl. 18 (før julefesten)
Lokale: Kommer senere

Dayr al-Barsha and Dayr al-Bahri. Two Ritual Landscapes in the time of Mentuhotep II, v. Prof. dr. Harco Willems, KU Leuven, Dayr al-Barsha Project

Archaeological research at Dayr al-Bahri in the past decade and a half has revealed that the famous nomarchal tombs at that site, dating to the Middle Kingdom, did not stand in isolation, but formed the apex of a processional landscape governing the placement of thousands of tombs along a cult axis highlighting the status of the local governors.

The date of origin of this cultic landscape seems to be historically significant, and links Dayr al-Barsha to royal initiatives creating similar landscapes in Abydos and particularly Thebes. These specific examples will be discussed within the wider context of evidence for the evolution of divine and funerary processions in the Old and Middle Kingdoms.

Efter foredraget er der julefest

 

DÆS-julefest tirsdag d. 5. december 2017 – efter Harco Willems’ foredrag

IriHerwNefer
Mødedato: Onsdag d. 5/12 2017, efter foredraget

Lokale: 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.
Seneste tilmelding søndag d. 3/12 2017, men meld jer gerne i god tid.

Buffet til 120 kr.
Drikkevarer tilkøbes ekstra (tag gerne mønter og mindre sedler med – eller brug MobilePay).
Vi glæder os til endnu et hyggeligt samvær med mange DÆS-medlemmer!

Tilmelding ved at
1) udfylde formularen (felter med * skal udfyldes) og betale ved at indsætte 120 kr. pr. person på Danske Bank kontonr. 1551-0007347383 (eller andet aftalt).
Skriv ’fest’ og navn!


2) eller sende et gammeldags brev til Lise Manniche, Vestergade 16, 3740 Svaneke,
med oplysning om navn og antal deltagere, samt betalingsmåde. Tilmelding er bindende! og betale som ovenfor nævnt eller

3) melde dig ved foredrag, klubaftener eller seminaret. Betaling kan ske ved samme lejlighed.
Evt. betaling på dagen aftales med Lise. Men vi vil helst have penge på forhånd :)

Hestenes Hus i Kom Wasit

Ole

Mødedato: Torsdag d. 7/9 Kl. 18.00

Lokale: 15A.1.11

Hestenes Hus i Kom Wasit – Overklassens Dagligliv i det Tidlige Ptolemæiske Vestdelta, v. Ph.d. Ole Herslund

I 2016 foretog et hold af internationale arkæologer udgravninger af et overklassehus i Kom Wasit, Beheira, Egypten, bygget med traditionelle ægyptiske teknikker og soltørrede lersten men opført som en hellenistisk hustype kaldet ’tårnhus’.

Ligesom selve huset er resultatet af kulturmødet mellem grækere og  ægyptere, giver materialkulturen fra Hestenes Hus et direkte indblik i den hellenistiske overklasses hybride materialkultur, og hvorledes familien omgav sig med former og typer hentet fra ikke bare Nedre og Øvre Ægypten, men også fra Attika, Cypern, Libanon, Persien, Rødehavsregionen, Samos, Sudan, osv. Det brede regionale udsyn afspejler også en række ændringer i de ideologiske sider af dagliglivet i huset så som den nye kongemagt og økonomi, ihukommelsen af Alexander og perserne, kropskultur og ’den nye stil’, ægyptisk tradition og ortodokse amuletter, til hvordan man kommer af med dæmonerne i kælderen.

Alexandria og Pharos

Mødedato: Torsdag d. 14/9 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Alexandria og Pharos: hvor alverdens kulturer mødes og fortiden smelter sammen med fremtiden,  v. Ph.d. Niels Bargfeldt, Forskningsassistent, Aarhus Universitet

Alexandria vest for Nildeltaet blev udlagt som en storslået kulturhovedstad for det nye ptolemæiske herskerdynasti, som overtog herredømmet i Ægypten efter Alexander den Stores død. Metropolen bar præg af nye fantastiske ideer, byggekomplekser og kulturtiltag, men helt bevidst skulle byen ligeledes afspejle for længst forgangne tiders storhed og bringe fortiden i spil på ny. Her blev det berømte fyrtårn, Pharos, opført, et af den antikke verdens syv vidundere, men hvad betød det for Alexandria, og hvordan husker vi det i dag? Niels har skrevet om Pharos i bogen ‘Antikkens 7 Vidundere’ udgivet af Aarhus Universitetsforlag, 2017.