på dansk

Niebuhrs Museum – og generalforsamling


Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.30

Mødedato: Torsdag d. 26/1 2017 kl 18
Lokale: KUA1 22.0.11

Anne Haslund Hansen, Ph.D., Nationalmuseet

Anne Haslund Hansen fortæller om sit arbejde med bogen Niebuhrs Museum. Souvenirs og sjældenheder fra Den Arabiske Rejse 1761-1767.

Hvilke genstande kom med hjem fra den danske ekspedition og hvorfor? Anne vil især se nærmere på ekspeditionens tid i Ægypten.

Se mere om bogen, hvor den også kan købes:
http://www.forlagetvandkunsten.dk/111591/
https://www.plusbog.dk/niebuhrs-museum-anne-haslund-hansen-9788776953201/

 

Livet som munk: Askese i praksis

Paul-Sankt-Antonius

Mødedato: Torsdag d. 16/2 2016, kl. 18
Lokale: 15A.1.11

ved mag.art. Paul John Frandsen, Lektor Emeritus

Ifølge Euseb, der i det tidlige 300-tal skrev den første fremstilling af kristendommens historie, findes der to måder at leve på:

’Den ene er over naturen og uden for den sædvanlige måde, mennesker lever på. Den tillader ikke, at man gifter sig, får børn, at man ejer eller besidder noget, men kræver at man helt og fuldt skiller sig fra menneskenes normale liv og vier sig selv alene til Guds tjeneste i den himmelske kærligheds rigdom.

Den anden, mere beskedne, mere menneskelige måde, tillader mennesker til rene at indgå ægteskaber, at få børn’, osv.

I foredraget vil Paul give en bred indføring i munkenes liv, således som det reelt formede sig, når man skulle have mad i munden og fungere på randen af det almindelige samfund.

Seminar om kroppen

Anne-Austin

Mødedato: Lørdag d. 4/3, 2017, kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Foredrag 1 kl. 11-12.15:
Embodying the Goddess: Tattooing and Worship in Deir el-Medina
Anne Austin, Ph.D., History Department, Stanford University

While tattooing is an increasingly popular topic, it is rarely discussed in the past owing to the infrequent identification of tattoos in human remains. This is particularly true in dynastic Egypt, where physical evidence of tattooing was limited to a set of three female Middle Kingdom mummies from Deir el-Bahri with geometric patterns placed on their arms and abdomens.

During the 2014-2015 mission of the Institut Français d’Archéologie Orientale at Deir el-Medina, however, our team identified at least four individuals with tattoos including one woman with over two dozen separate, figural tattoos placed along her arms, neck, and shoulders.

This talk reviews the significance of this tattooed mummy from Deir el-Medina through a systematic analysis of the placement, orientation, order, and symbolism of her tattoos. These tattoos are compared with local cult objects and temple spaces in order to demonstrate that the use of cult images associated with Hathor links this woman with popular acts of worship at Deir el-Medina.

This mummy therefore not only offers a unique and significant contribution to our understanding of the practice of tattooing in ancient Egypt, but also the potential roles of women in religious worship in ancient Egypt.

LiseFrokostpause kl. 12.15-13.00 (medbring selv mad og drikke)

Foredrag 2 kl. 13.00-14.15:

Fosterbegravelser
Lise Manniche, mag. art., Ph.D.

I Ægypten er der mange eksempler på, at for tidligt fødte eller dødfødte børn har fået særlig opmærksomhed. De kendteste er de to små mumier fundet i Tutankhamons grav, men der er andre med mere beskeden herkomst og fra andre tidspunkter.

Lise har længe søgt en forklaring på dette fænomen og vil i foredraget fremlægge nogle resultater af sin forskning.

Jenny-tt65-mummy

A Coptic burial at TT65 (T. Bács, EA 17, 2000)

Pause kl. 14.15-14.45

Foredrag 3 kl. 14.45-16.00:

Coptic mummies and textiles in Western Thebes
Dr. Jennifer Cromwell, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet

The Theban mountain range was home to a large monastic population during the 7th and 8th centuries AD. From this period, we have a wealth of textual and archaeological information concerning the lives of the monks, including the preparations that they made for their burials.

In this respect, providing the appropriate funerary textiles was vital: new linen sheets and tapes with which to wrap the bodies. The Theban evidence reveals the different stages of the manufacturing process, from the textual record of flax growing, spinning, and weaving and supply of finished textiles, to the archaeological evidence of loom pits and even preserved wrapped mummies.

This presentation will examine the nature and range of the surviving evidence and discuss the importance of textile production to the monastic communities of Western Thebes.

 

Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie

Bartisch entropion

Mødedato: Torsdag d. 9/3 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.

Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og  vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.

Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.

Gammelt og nyt fra el-Kurru

DÆS-el-Kurru-Foredrag-Martin

Mødedato: Torsdag d. 6/4 2017, kl. 18
Lokale: 15A.1.11

ved Martin Malm Thygesen, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Martin har tidligere arbejdet med Rachael Dann i el-Kurru, og han skal sammen med hende dertil igen til februar. Når han er tilbage, vil han fortælle os om udgravningslivet i el-Kurru og deres forskellige projekter i pyramiden [kurru1], dødetemplet, ved bymuren mm. samt om arbejdet i de to bemalede royale grave, og hvad nyt de er kommet frem til, siden DÆS besøgte el-Kurru i januar 2015.

Gammelt og nyt fra el-Kurru

DÆS-el-Kurru-Foredrag-Martin

Mødedato: Torsdag d. 20/4 2016, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

ved Martin Malm Thygesen, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Martin har tidligere arbejdet med Rachael Dann i el-Kurru, og han skal sammen med hende dertil igen til februar. Når han er tilbage, vil han fortælle os om udgravningslivet i el-Kurru og deres forskellige projekter i pyramiden [kurru1], dødetemplet, ved bymuren mm. samt om arbejdet i de to bemalede royale grave, og hvad nyt de er kommet frem til, siden DÆS besøgte el-Kurru i januar 2015.

Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie

Bartisch entropion

Mødedato: Onsdag d. 7/6 2017, kl. 18
Lokale: 23.0.49

v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.

Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og  vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.

Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.

DÆS-sommerfest onsdag d. 7. juni 2017 efter Sofie Schiødts foredrag

Kristne motiver på ægyptiske tekstiler

ÆIN-0949-tekstiler
Mødedato: Torsdag d. 8/9 2016, kl. 18.00
Lokale: KUA 15a.0.13

ved mag.art. Anne Hedeager Krag, tekstilforsker

Fra 300-årene til 639-40 var Ægypten en del af Det byzantinske Rige, og fra denne periode kendes en del tekstiler med kristne motiver, de såkaldte koptiske tekstiler, som er en betegnelse for tekstiler produceret i Ægypten i det første årtusinde e.Kr.

I dag skelnes mellem en romersk, en byzantinsk og en islamisk periode indenfor disse tekstiler.

Danske museer har en betydelig samling af ægyptiske tekstiler, blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek.

Motiverne på tekstilerne er ofte kraftfulde, ansigterne frontale med store øjne og ører, og der kendes også plante- og dyremotiver. Materialet er hør og uld. Motiver fra Det Gamle Testamente var mere almindelige end dem fra Det Nye Testamente.

Mest populære var motiver med Josef fra Det Gamle Testamente, den næstyngste af patriarken Jakobs tolv sønner og Jakobs foretrukne søn. På grund af jalousi solgte hans brødre ham som slave til Ægypten.

Fra Det Nye Testamente er det mest populære motiv flugten til Ægypten. De kristne ægyptere var stolte over, at Josef og Maria flygtede til Ægypten fra kong Herodes med det nyfødte Jesusbarn.

Efter den arabiske invasion af Ægypten i 641 blev den koptiske kunst til en vis grad påvirket af islamisk kunst.

I foredraget vil der blive vist eksempler på ægyptiske tekstiler fra alle tre perioder med hovedvægt på de kristne motiver.

Mumieportrætter og den portrætteredes alder

ÆIN-0682

Mødedato: Torsdag d. 15/9 2016, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. Bjarne Purup, cand. mag. i klassisk arkæologi, SAXO Instituttet, Københavns Universitet

Tidligere studier af de ægyptiske mumieportrætter har ikke tidligere beskæftiget sig med kønsfordelingen og den portrætterede alder.

Bjarne Purup stiller i dette foredrag spørgsmålet om, hvilken påvirkning det græsk-romerske samfund har haft på mumieportrætternes aldersgrupper og kønsfordeling. Der er en overvægt af unge kvinder blandt de kvindelige mumieportrætter, hvilket kan skyldes denne alders status i samfundet.

En status, der ikke blev afmålt ud fra en politisk eller elitær karriere, som den mandlige elites status blev, men ud fra kvindens plads i familien, som datter, ægtefælle og moder. I modsætning hertil er der blandt mandsportrætterne en mere jævn fordeling mellem de forskellige aldersgrupper.

Bjarne vil argumentere for, at denne portrættering afspejler den græsk-romerske etniske og kulturelle gruppe, som mumieportrætterne ifølge forskningen tilhører. Det er yderligere muligt at analysere, hvor mange mænd og kvinder, der er portrætteret i de forskellige perioder. Dermed kan man dokumentere en kronologisk ændring i mumieportrætterne mod de ældre aldersgrupper i 2. årh. e.Kr. – mere markant for mænd end for kvinder.

Hvad denne ændring i mumieportrætternes aldersgrupper afspejler, vil Bjarne også give svar på.

Mumieportrætter og den portrætteredes alder

ÆIN-0682

Mødedato: Torsdag d. 22/9 2016, kl. 18

Lokale: KUA 15a.0.13

v. Bjarne Purup, cand. mag. i klassisk arkæologi, SAXO Instituttet, Københavns Universitet

Tidligere studier af de ægyptiske mumieportrætter har ikke tidligere beskæftiget sig med kønsfordelingen og den portrætterede alder.

Bjarne Purup stiller i dette foredrag spørgsmålet om, hvilken påvirkning det græsk-romerske samfund har haft på mumieportrætternes aldersgrupper og kønsfordeling. Der er en overvægt af unge kvinder blandt de kvindelige mumieportrætter, hvilket kan skyldes denne alders status i samfundet.

En status, der ikke blev afmålt ud fra en politisk eller elitær karriere, som den mandlige elites status blev, men ud fra kvindens plads i familien, som datter, ægtefælle og moder. I modsætning hertil er der blandt mandsportrætterne en mere jævn fordeling mellem de forskellige aldersgrupper.

Bjarne vil argumentere for, at denne portrættering afspejler den græsk-romerske etniske og kulturelle gruppe, som mumieportrætterne ifølge forskningen tilhører. Det er yderligere muligt at analysere, hvor mange mænd og kvinder, der er portrætteret i de forskellige perioder. Dermed kan man dokumentere en kronologisk ændring i mumieportrætterne mod de ældre aldersgrupper i 2. årh. e.Kr. – mere markant for mænd end for kvinder.

Hvad denne ændring i mumieportrætternes aldersgrupper afspejler, vil Bjarne også give svar på.

Seminar: Glas fra fjerne egne

Glasperler

 

Mødedato: Lør. d. 26/11, 2016, kl. 11 – 15.
Lokale: KUA 23.0.49

Frokostpause kl. 12.30-13.30 (tag selv mad og drikke med)

v. Seniorforsker Flemming Kaul, Nationalmuseet og Museumsinspektør Jeanette Varberg, Moesgaard Museum

Citat fra historie-online.dk: ”Et internationalt samarbejde mellem Moesgaard Museum, Nationalmuseet og Institut de Recherche sur les Archéomateriaux (CNRS) i Orléans, Frankrig, har resulteret i nye opdagelser om handelsvejene mellem Danmark og oldtidskulturerne i Ægypten og Mesopotamien i Bronzealderen for 3400 år siden.Opdagelsen bringer også banebrydende nyt om solkulten i den nordiske bronzealder.”

Der er sikkert mange, som har hørt eller læst om dette, og det er en stor glæde, at Jeanette og Flemming vil komme og fortælle DÆS om deres opdagelser. Der vil også være mulighed for spørgsmål og diskussioner, og mellem de to foredrag holder vi en frokostpause.

H.O. Lange og drømmen om et dansk institut i Cairo

H-O-Lange

Mødedato: Tirsdag d. 6/12 2016, kl. 18

Lokale: KUA 23.0.49
Julefest efter foredraget i 10.3.28 (frokoststuen på TORS).
Vi går som sædvanligt samlet fra foredrag til fest.

v. cand. mag. Lars Schreiber Pedersen, Vicestadsarkivar, Frederiksberg Stadsarkiv

I begyndelsen af august 1938 modtog den danske ægyptolog H.O. Lange et brev fra sin kollega og mangeårige ven, den tysk-jødiske ægyptolog Ludwig Borchardt.

Borchardt var tidligere direktør for det tyske arkæologiske institut i Ægypten, men havde efter sin pensionering oprettet sit eget institut i Cairo, finansieret af en til lejligheden oprettet stiftelse i Schweiz. I brevet til Lange berettede Borchardt om den seneste stramning i det nationalsocialistiske Tysklands kurs over for jødiske statsborgere. For at beskytte såvel instituttet i Cairo som sig selv og hustruen Mimi, tilbød Ludwig Borchardt at overdrage instituttet til en videnskabelig institution i Danmark, mod at han og hustruen fik tildelt dansk indfødsret.

H.O. Lange forstod vigtigheden af vennens brev og forelagde personligt sagen for den danske udenrigsminister P. Munch. H.O. Lange ønskede dels at hjælpe sin gamle ven ud af hans vanskelige situation, og dels så Lange muligheden for at sikre Danmark et værdifuldt videnskabeligt institut i Ægypten, der ikke blot ville sikre men også udbygge Københavns Universitets position som det ægyptologiske centrum i Skandinavien, et emne, der lå den aldrende H.O. Lange stærkt på sinde.

Tilmelding til DÆS julefest finder du her

Afsides koptiske kirker i Etiopien

Ivar 1
Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.

Mødedato: Torsdag d. 28/1 2016 kl 18
Lokale: KUA1 22.0.11

ved læge Ivar Aagaard-Hansen

Ivar, Susanne og Henrik var med Paul John Frandsen på DÆS’ tur til Etiopien i 2003. Ved Pauls foredrag i foråret blev de inspireret til at tage til Etiopien igen og gå i dybden med de koptiske kirker i Tigray.

Etiopien blev koptisk kristent omkring 350 e.Kr. Den koptiske kirke blev ekskluderet af de andre kirker ved kirkemødet i Chalchedon i 451, og siden har troen udviklet sig forholdsvis isoleret i Etiopien, med patriarken i Alexandria som øverste (fjerne) religiøse instans. Troen præger landet og hverdagen, og det er bevægende at se den uendelige mængde af pilgrimme, der vandrer gennem landet på pilgrimsfærd til kirkefester. I oktober 2015 tog Ivar Aagaard-Hansen sin kone Susanne Brammer og den trofaste rejsefælle Henrik Bjerresø til Nord-Etiopien, hvor Tigray-kirkerne var hovedmålet. Kirkernes malerier er fra 16-1800-tallet, fra en periode, hvor muslimerne ofte trængte hærgende ind i landet, og de kristne måtte gemme sig. Fortællingen om kirkerne går dog uvægerligt tilbage til de mytiske tvillingekonger, som indførte kristendommen. Kirkerne ligger oftest på utilgængelige steder i bjergene, og man må for det meste vandre og klatre i timer for at nå dem. Vi kommer med på disse ture, også til kirkerne i Lalibela, til svovlsøer i saltørkenen i Danakil, og op til aberne i Simien Nationalpark.

 

Jagten på Metelis og Deltaets sidste by

Ole

Mødedato: Torsdag d. 11/2 2016, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. Ole Herslund, Ph.D.

I Beheira-provinsen i det vestlige Nildelta ligger to høje, Kom al-Ahmar og Kom Wasit. I old-tiden var området en del af det syvende Nedreægyptiske nome, hvis hovedstad Metelis kun kendes fra tekster. Igennem moderne højteknologiske undersøgelser kombineret med godt gammeldags arkiv-, museums- og arkæologisk feltarbejde er det lykkedes et internationalt forskningsprojekt at påvise, hvorledes de to høje indeholder levnene af en hel by, der fungerede fra den Græsk/Romerske Periode og langt op i den tidlige Islamiske Periode. Tilstedeværelsen af en enorm og centralt anlagt bygning som udgangspunkt for selve byplanen, samt indskrifter og genstande fra det Græsk/Romerske Museum giver os god grund til at tro, at byen faktisk er resterne af Metelis, og gennem foredraget præsenteres beviserne for dette samt resultaterne af de seneste udgravninger, foretaget i foråret 2015.

Bogauktion med foredrag: Kongelige ammer i Det Ny Rige

Amme-Julie

Mødedato: Torsdag d. 25/2, 2016
kl. 18.00  KUA2 10.3.28

Boglisten er færdig nu

Kongelige ammer i Det Ny Rige, ved cand. mag. Julie Friis
Mennesket har komplicerede sociale forbindelser og familiemønstre, og jeg valgte som specialeemne at undersøge to af disse særegne forbindelser i oldtidens Ægypten.

Det ene er forholdet mellem ammer og de kongelige børn. I oldtidens Ægypten kunne det
vise sig at være en god beskæftigelse at lade sig hyre som amme, og der findes kontrakter, som ligefrem specificerer, både hvor længe et barn skulle ammes, og hvad ammen kunne forvente i betaling for ydelsen.

I velhavende familier kunne ammen være afbildet på gravmonumenter sammen med familien, hun tjente hos. De kongelige ammer, som ammede børn fra kongehuset, kom dog selv fra prominente familier, og her finder vi ikke kontrakter på denne ydelse. Som noget ganske nyt ses det kongelige barn i fysisk kontakt med et medlem af hoffet og ikke-kongelige. Hvad kunne denne forbindelse til kongefamilien betyde for ammen? Og hvad kan vi sige om en ammes status i hendes egen familie?