på dansk

Hestenes Hus i Kom Wasit

Ole

Mødedato: Torsdag d. 7/9 Kl. 18.00

Lokale: 15A.1.11

Hestenes Hus i Kom Wasit – Overklassens Dagligliv i det Tidlige Ptolemæiske Vestdelta, v. Ph.d. Ole Herslund

I 2016 foretog et hold af internationale arkæologer udgravninger af et overklassehus i Kom Wasit, Beheira, Egypten, bygget med traditionelle ægyptiske teknikker og soltørrede lersten men opført som en hellenistisk hustype kaldet ’tårnhus’.

Ligesom selve huset er resultatet af kulturmødet mellem grækere og  ægyptere, giver materialkulturen fra Hestenes Hus et direkte indblik i den hellenistiske overklasses hybride materialkultur, og hvorledes familien omgav sig med former og typer hentet fra ikke bare Nedre og Øvre Ægypten, men også fra Attika, Cypern, Libanon, Persien, Rødehavsregionen, Samos, Sudan, osv. Det brede regionale udsyn afspejler også en række ændringer i de ideologiske sider af dagliglivet i huset så som den nye kongemagt og økonomi, ihukommelsen af Alexander og perserne, kropskultur og ’den nye stil’, ægyptisk tradition og ortodokse amuletter, til hvordan man kommer af med dæmonerne i kælderen.

Alexandria og Pharos

Mødedato: Torsdag d. 14/9 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Alexandria og Pharos: hvor alverdens kulturer mødes og fortiden smelter sammen med fremtiden,  v. Ph.d. Niels Bargfeldt, Forskningsassistent, Aarhus Universitet

Alexandria vest for Nildeltaet blev udlagt som en storslået kulturhovedstad for det nye ptolemæiske herskerdynasti, som overtog herredømmet i Ægypten efter Alexander den Stores død. Metropolen bar præg af nye fantastiske ideer, byggekomplekser og kulturtiltag, men helt bevidst skulle byen ligeledes afspejle for længst forgangne tiders storhed og bringe fortiden i spil på ny. Her blev det berømte fyrtårn, Pharos, opført, et af den antikke verdens syv vidundere, men hvad betød det for Alexandria, og hvordan husker vi det i dag? Niels har skrevet om Pharos i bogen ‘Antikkens 7 Vidundere’ udgivet af Aarhus Universitetsforlag, 2017.

Farao. Magtens ansigt

Mødedato: Torsdag d. 26/10 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Farao. Magtens ansigt. Det Mellemste Rige på Glyptoteket, v. Ph.d. Tine Bagh, Museumsinspektør, Glyptoteket

D. 12/10 åbner udstillingen ’Farao. Magtens ansigt’ på Glyptoteket.

Rammen om udstillingen er det Mellemste Rige, og ’magtens ansigt’ er bl.a. Glyptotekets berømte ’Sorte Kongehoved’ med de alvorlige ansigtstræk. Det sættes overfor et andet sort kongehoved af Amenemhat III, fra Metropolitan Museum, New York, og hans far, Sesostris III, med den sure mund og de tungeøjenlåg, repræsenteres af et monumentalt hoved fra Nationalmuseet, der ikke normalt er udstillet. De sættes begge overfor den let smilende Sesostris I fra Medelhavsmuseet i Stockholm.

Der vil også være en afdeling med Labyrinten i Hawara, hvor Sobek fra Museum of Fine Arts, Boston bliver kronet, en næste 1:1 faksimile af klippekammeret i Djehutyhoteps grav i el Bersheh med den kendte scene med transport af en kolossalstatue samt et særligt et børnespor og lyttestationer, hvor oldægyptiske tekster læses op.

Kom med bag om udstillingen om Farao og hans magt i Mellemste Rige og hør om de mange overvejelser, til- og fravalg, muligheder og krav, der altid vil være en del af et projekt som dette.

Farao. Magtens ansigt

Mødedato: Lørdag d. 28/10 Kl. 14 og 15

Lokale: Omvisning på Glyptoteket  – vi mødes i Forhallen.
Tilmelding hos: tine.bagh@gmail.com
til kl. 14 eller 15

Farao. Magtens ansigt. Det Mellemste Rige på Glyptoteket, v. Ph.d. Tine Bagh, Museumsinspektør, Glyptoteket

D. 12/10 åbner udstillingen ’Farao. Magtens ansigt’ på Glyptoteket.

Rammen om udstillingen er det Mellemste Rige, og ’magtens ansigt’ er bl.a. Glyptotekets berømte ’Sorte Kongehoved’ med de alvorlige ansigtstræk. Det sættes overfor et andet sort kongehoved af Amenemhat III, fra Metropolitan Museum, New York, og hans far, Sesostris III, med den sure mund og de tungeøjenlåg, repræsenteres af et monumentalt hoved fra Nationalmuseet, der ikke normalt er udstillet. De sættes begge overfor den let smilende Sesostris I fra Medelhavsmuseet i Stockholm.

Der vil også være en afdeling med Labyrinten i Hawara, hvor Sobek fra Museum of Fine Arts, Boston bliver kronet, en næste 1:1 faksimile af klippekammeret i Djehutyhoteps grav i el Bersheh med den kendte scene med transport af en kolossalstatue samt et særligt et børnespor og lyttestationer, hvor oldægyptiske tekster læses op.

Kom med bag om udstillingen om Farao og hans magt i Mellemste Rige og hør om de mange overvejelser, til- og fravalg, muligheder og krav, der altid vil være en del af et projekt som dette.

Gravkonstruktion i Ny Rige


Mødedato: Torsdag d. 02/11, kl. 18.00

Lokale 15A.1.11

Gravkonstruktion i Ny Rige, v. Rune Olsen, Ph.d.-studerende, ToRS, Københavns Univ.

”Hvordan byggede ægypterne pyramiderne”? Spørgsmålet er de fleste mennesker nok stødt på, og mange har nok også indset, at det ikke er så ligetil at svare på. Dette foredrag handler ikke om pyramiderne, men om de private grave i Theben og Sakkara. Det er dog det samme spørgsmål, og svaret er lige så kompliceret. Konstruktionen af gravene til Ægyptens elite handlede bestemt ikke bare om at udhule en klippe eller stable sten sam-men i en mur, men involverede en betragtelig mængde planlægning, organisering, logistik og konfliktløsning. Med udgangspunkt i de arkæologiske, arkitektoniske og tekstuelle kilder vil foredraget forsøge at synliggøre en lille del af forskellene, lighederne, og problemerne ved at anlægge en grav i henholdsvis det 18. dynastis Theben og det 20. dynastis Sakkara.

Gravkonstruktion i Ny Rige

Mødedato: Torsdag d. 30/11, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Gravkonstruktion i Ny Rige, v. Rune Olsen, Ph.d.-studerende, ToRS, Københavns Univ.

”Hvordan byggede ægypterne pyramiderne”? Spørgsmålet er de fleste mennesker nok stødt på, og mange har nok også indset, at det ikke er så ligetil at svare på. Dette foredrag handler ikke om pyramiderne, men om de private grave i Theben og Sakkara. Det er dog det samme spørgsmål, og svaret er lige så kompliceret. Konstruktionen af gravene til Ægyptens elite handlede bestemt ikke bare om at udhule en klippe eller stable sten sam-men i en mur, men involverede en betragtelig mængde planlægning, organisering, logistik og konfliktløsning. Med udgangspunkt i de arkæologiske, arkitektoniske og tekstuelle kilder vil foredraget forsøge at synliggøre en lille del af forskellene, lighederne, og problemerne ved at anlægge en grav i henholdsvis det 18. dynastis Theben og det 20. dynastis Sakkara.

Niebuhrs Museum – og generalforsamling


Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.30

Mødedato: Torsdag d. 26/1 2017 kl 18
Lokale: KUA1 22.0.11

Anne Haslund Hansen, Ph.D., Nationalmuseet

Anne Haslund Hansen fortæller om sit arbejde med bogen Niebuhrs Museum. Souvenirs og sjældenheder fra Den Arabiske Rejse 1761-1767.

Hvilke genstande kom med hjem fra den danske ekspedition og hvorfor? Anne vil især se nærmere på ekspeditionens tid i Ægypten.

Se mere om bogen, hvor den også kan købes:
http://www.forlagetvandkunsten.dk/111591/
https://www.plusbog.dk/niebuhrs-museum-anne-haslund-hansen-9788776953201/

 

Livet som munk: Askese i praksis

Paul-Sankt-Antonius

Mødedato: Torsdag d. 16/2 2016, kl. 18
Lokale: 15A.1.11

ved mag.art. Paul John Frandsen, Lektor Emeritus

Ifølge Euseb, der i det tidlige 300-tal skrev den første fremstilling af kristendommens historie, findes der to måder at leve på:

’Den ene er over naturen og uden for den sædvanlige måde, mennesker lever på. Den tillader ikke, at man gifter sig, får børn, at man ejer eller besidder noget, men kræver at man helt og fuldt skiller sig fra menneskenes normale liv og vier sig selv alene til Guds tjeneste i den himmelske kærligheds rigdom.

Den anden, mere beskedne, mere menneskelige måde, tillader mennesker til rene at indgå ægteskaber, at få børn’, osv.

I foredraget vil Paul give en bred indføring i munkenes liv, således som det reelt formede sig, når man skulle have mad i munden og fungere på randen af det almindelige samfund.

Seminar om kroppen

Anne-Austin

Mødedato: Lørdag d. 4/3, 2017, kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Foredrag 1 kl. 11-12.15:
Embodying the Goddess: Tattooing and Worship in Deir el-Medina
Anne Austin, Ph.D., History Department, Stanford University

While tattooing is an increasingly popular topic, it is rarely discussed in the past owing to the infrequent identification of tattoos in human remains. This is particularly true in dynastic Egypt, where physical evidence of tattooing was limited to a set of three female Middle Kingdom mummies from Deir el-Bahri with geometric patterns placed on their arms and abdomens.

During the 2014-2015 mission of the Institut Français d’Archéologie Orientale at Deir el-Medina, however, our team identified at least four individuals with tattoos including one woman with over two dozen separate, figural tattoos placed along her arms, neck, and shoulders.

This talk reviews the significance of this tattooed mummy from Deir el-Medina through a systematic analysis of the placement, orientation, order, and symbolism of her tattoos. These tattoos are compared with local cult objects and temple spaces in order to demonstrate that the use of cult images associated with Hathor links this woman with popular acts of worship at Deir el-Medina.

This mummy therefore not only offers a unique and significant contribution to our understanding of the practice of tattooing in ancient Egypt, but also the potential roles of women in religious worship in ancient Egypt.

LiseFrokostpause kl. 12.15-13.00 (medbring selv mad og drikke)

Foredrag 2 kl. 13.00-14.15:

Fosterbegravelser
Lise Manniche, mag. art., Ph.D.

I Ægypten er der mange eksempler på, at for tidligt fødte eller dødfødte børn har fået særlig opmærksomhed. De kendteste er de to små mumier fundet i Tutankhamons grav, men der er andre med mere beskeden herkomst og fra andre tidspunkter.

Lise har længe søgt en forklaring på dette fænomen og vil i foredraget fremlægge nogle resultater af sin forskning.

Jenny-tt65-mummy

A Coptic burial at TT65 (T. Bács, EA 17, 2000)

Pause kl. 14.15-14.45

Foredrag 3 kl. 14.45-16.00:

Coptic mummies and textiles in Western Thebes
Dr. Jennifer Cromwell, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet

The Theban mountain range was home to a large monastic population during the 7th and 8th centuries AD. From this period, we have a wealth of textual and archaeological information concerning the lives of the monks, including the preparations that they made for their burials.

In this respect, providing the appropriate funerary textiles was vital: new linen sheets and tapes with which to wrap the bodies. The Theban evidence reveals the different stages of the manufacturing process, from the textual record of flax growing, spinning, and weaving and supply of finished textiles, to the archaeological evidence of loom pits and even preserved wrapped mummies.

This presentation will examine the nature and range of the surviving evidence and discuss the importance of textile production to the monastic communities of Western Thebes.

 

Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie

Bartisch entropion

Mødedato: Torsdag d. 9/3 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.

Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og  vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.

Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.

Gammelt og nyt fra el-Kurru

DÆS-el-Kurru-Foredrag-Martin

Mødedato: Torsdag d. 6/4 2017, kl. 18
Lokale: 15A.1.11

ved Martin Malm Thygesen, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Martin har tidligere arbejdet med Rachael Dann i el-Kurru, og han skal sammen med hende dertil igen til februar. Når han er tilbage, vil han fortælle os om udgravningslivet i el-Kurru og deres forskellige projekter i pyramiden [kurru1], dødetemplet, ved bymuren mm. samt om arbejdet i de to bemalede royale grave, og hvad nyt de er kommet frem til, siden DÆS besøgte el-Kurru i januar 2015.

Gammelt og nyt fra el-Kurru

DÆS-el-Kurru-Foredrag-Martin

Mødedato: Torsdag d. 20/4 2016, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

ved Martin Malm Thygesen, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Martin har tidligere arbejdet med Rachael Dann i el-Kurru, og han skal sammen med hende dertil igen til februar. Når han er tilbage, vil han fortælle os om udgravningslivet i el-Kurru og deres forskellige projekter i pyramiden [kurru1], dødetemplet, ved bymuren mm. samt om arbejdet i de to bemalede royale grave, og hvad nyt de er kommet frem til, siden DÆS besøgte el-Kurru i januar 2015.

Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie

Bartisch entropion

Mødedato: Onsdag d. 7/6 2017, kl. 18
Lokale: 23.0.49

v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.

Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og  vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.

Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.

DÆS-sommerfest onsdag d. 7. juni 2017 efter Sofie Schiødts foredrag

Kristne motiver på ægyptiske tekstiler

ÆIN-0949-tekstiler
Mødedato: Torsdag d. 8/9 2016, kl. 18.00
Lokale: KUA 15a.0.13

ved mag.art. Anne Hedeager Krag, tekstilforsker

Fra 300-årene til 639-40 var Ægypten en del af Det byzantinske Rige, og fra denne periode kendes en del tekstiler med kristne motiver, de såkaldte koptiske tekstiler, som er en betegnelse for tekstiler produceret i Ægypten i det første årtusinde e.Kr.

I dag skelnes mellem en romersk, en byzantinsk og en islamisk periode indenfor disse tekstiler.

Danske museer har en betydelig samling af ægyptiske tekstiler, blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek.

Motiverne på tekstilerne er ofte kraftfulde, ansigterne frontale med store øjne og ører, og der kendes også plante- og dyremotiver. Materialet er hør og uld. Motiver fra Det Gamle Testamente var mere almindelige end dem fra Det Nye Testamente.

Mest populære var motiver med Josef fra Det Gamle Testamente, den næstyngste af patriarken Jakobs tolv sønner og Jakobs foretrukne søn. På grund af jalousi solgte hans brødre ham som slave til Ægypten.

Fra Det Nye Testamente er det mest populære motiv flugten til Ægypten. De kristne ægyptere var stolte over, at Josef og Maria flygtede til Ægypten fra kong Herodes med det nyfødte Jesusbarn.

Efter den arabiske invasion af Ægypten i 641 blev den koptiske kunst til en vis grad påvirket af islamisk kunst.

I foredraget vil der blive vist eksempler på ægyptiske tekstiler fra alle tre perioder med hovedvægt på de kristne motiver.

Mumieportrætter og den portrætteredes alder

ÆIN-0682

Mødedato: Torsdag d. 15/9 2016, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. Bjarne Purup, cand. mag. i klassisk arkæologi, SAXO Instituttet, Københavns Universitet

Tidligere studier af de ægyptiske mumieportrætter har ikke tidligere beskæftiget sig med kønsfordelingen og den portrætterede alder.

Bjarne Purup stiller i dette foredrag spørgsmålet om, hvilken påvirkning det græsk-romerske samfund har haft på mumieportrætternes aldersgrupper og kønsfordeling. Der er en overvægt af unge kvinder blandt de kvindelige mumieportrætter, hvilket kan skyldes denne alders status i samfundet.

En status, der ikke blev afmålt ud fra en politisk eller elitær karriere, som den mandlige elites status blev, men ud fra kvindens plads i familien, som datter, ægtefælle og moder. I modsætning hertil er der blandt mandsportrætterne en mere jævn fordeling mellem de forskellige aldersgrupper.

Bjarne vil argumentere for, at denne portrættering afspejler den græsk-romerske etniske og kulturelle gruppe, som mumieportrætterne ifølge forskningen tilhører. Det er yderligere muligt at analysere, hvor mange mænd og kvinder, der er portrætteret i de forskellige perioder. Dermed kan man dokumentere en kronologisk ændring i mumieportrætterne mod de ældre aldersgrupper i 2. årh. e.Kr. – mere markant for mænd end for kvinder.

Hvad denne ændring i mumieportrætternes aldersgrupper afspejler, vil Bjarne også give svar på.