Århus

Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie

Bartisch entropion

Mødedato: Torsdag d. 9/3 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.

Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og  vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.

Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.

Gammelt og nyt fra el-Kurru

DÆS-el-Kurru-Foredrag-Martin

Mødedato: Torsdag d. 20/4 2016, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

ved Martin Malm Thygesen, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Martin har tidligere arbejdet med Rachael Dann i el-Kurru, og han skal sammen med hende dertil igen til februar. Når han er tilbage, vil han fortælle os om udgravningslivet i el-Kurru og deres forskellige projekter i pyramiden [kurru1], dødetemplet, ved bymuren mm. samt om arbejdet i de to bemalede royale grave, og hvad nyt de er kommet frem til, siden DÆS besøgte el-Kurru i januar 2015.

Recent findings at Saqqara: the Leiden-Turin excavations at a New Kingdom cemetery

Lara-Weiss

Mødedato: Torsdag d. 18/5 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

ved Dr. Lara Weiss, Curator collection Egypt, Rijksmuseum van Oudheden, Leiden

Lara Weiss deltager i de hollandske udgravninger syd for Djosers Trinpyramide i Sakkara, hvor Horemhebs grav blev genfundet i 1975 fulgt af en række andre grave fra Ny Rige.

Der var tidligere tale om et samarbejde med Egypt Exploration Society, men i dag foregår udgravningerne sammen med Torino. De næste udgravninger er planlagt til at finde sted i foråret 2017, og Lara håber på at kunne fortælle om de nyeste opdagelser, når hun kommer til Danmark.

Læs mere om udgravningerne her: http://www.saqqara.nl